Hvornår blev Danmark til Danmark? Det kommer sandelig an på, hvordan du definerer Danmark. Det moderne Danmark er en, nåja, moderne opfindelse. Vores grænser har rykket sig utallige gange igennem århundrederne, og selve statsdannelsen har heller ikke et fast starttidspunkt.

Hos Anders Lundt Hansen starter vi i 400-tallet i sin nye veloplagte danmarkshistorie. Det giver nemlig mening, selvom ordet Danmark først kom til senere. Årsagen ligger langt væk fra vores grænser, og dét i sig selv er en pointe værd: Da Romerrigets vestlige del går til grunde og hunnerne kommer til Europa, vender det ikke kun op og ned på livet i de områder, der var under romersk herredømme eller som møder hunnerne. Også i det sydlige Skandinavien betød det forandringer, for med romerriget forsvandt også den magt i Skandinavien, der var bygget på romersk sølv, og i stedet trådte nye skikke og nye herskere til.

Og sådan går det ellers op igennem historien, med et århundrede i hvert kapitel. Det er de store linjer, der trækkes op – et kæmpe overblik over de store forandringer, der ikke altid kan ses i hverdagen men som over århundrederne ændrer det, der nu er Danmark fra et jernaldersamfund med små, spredte bebyggelser, til et samlet katolsk rige med byer og internationale kontakter i 1400-tallet.

Lundt Hansens bog er dejligt fri for alle de gamle myter om danmarkshistorien, som forskningen for længst har tilbagevist men som alligevel har det med at blive gentaget i skolens historietimer, og han går usentimentalt til 1000 års historie om statsdannelse, magtkampe og dagligliv i det, vi i dag kalder Danmark. Hvis man ønsker en nationalromatisk hyldning af Fortidens Store Mænd, så går man absolut forgæves, men hvis man vil lære nyt om vores fortid og måske endda udfordres en smule på sit historiesyn, så er Lundt Hansen virkelig godt og underholdende selskab.

Anders Lundt Hansen: Danmark: De første 1000 år. Lindhardt og Ringhof, 330 sider. Udkom 18. august 2023