En ung kvindelig finsk arkæologistuderende befinder sig i en togkupe på den transsibiriske jernbane. Vi er midt i 1980’erne, Sovjet trækker sine sidste ujævne åndedræt, og landet er koldt, fattigt og til tider brutalt. Hun får ikke kupeen for sig selv, for den modsatte køje indtages af en fordrukken russisk mand, der skal arbejde i Mongoliet.

De to rejser igennem det vilde, trøstesløse Sibirien på et tog, der i bedste fald slæber sig afsted – i værste må holde pauser. Undervejs drikker den russiske mand endeløse mængder af vodka og fortæller om de kvinder, han har tævet, de kvinder han har knaldet – og alt det andet, der har været hans liv. Pigen siger ikke så meget. Hun forsøger at værge sig åndeligt, verbalt og fysisk mod manden og hans historier. Men hun lytter, og hun tænker – også over sit eget liv, der har bragt hende til denne ødemark.

De møder det sammenfaldende Sovjetrige på vejen. Blandt togets personale, ved stationerne, i de byer de gør ophold i. I alle de forfrosne og ødelagte landsbyer, de passerer på den endeløse tajga. Til slut er der måske noget der tør op, hvis det ellers får lov, i dette imperium, der ikke faldt i krig men som faldt sammen i sin egen afmagt, korrumption og druk.

Kupe nr. 6 er en meget fin skildring af Sovjet lige inden sammenbruddet i slut-80erne. Det er også en indlevende roman om to mennesker med frostsår på sjælen, der forsøger at komme igennem livet på hver deres måde. Liksom har et smukt og præcist sprog, der lader de snedækkede vidder passere for læserens blik mens man næsten kan mærke dampen fra samovaren og stanken fra de overfyldte toiletter….

Bogblogger har tidligere anmeldt Oberstinden og Elven af Rosa Liksom.

Rosa Liksom: Kupe nr. 6. 205 sider, alpha. Oversat af Birgita Bonde Hansen, udkom 20. juli 2023