Så kom den røde bog langt om længe. Efter at have læst de to foregående bøger den gule og den blå ventede jeg i længsel på, at den sidste i Deborah Levy’s erindringstrilogi skulle udkomme på dansk. Det var derfor også med en blanding af åndenød, spænding og vemod, jeg stak snuden ned i den, for ville den leve op til forgængerne, og samtidig var jeg mig meget bevidst, at når sidste side var læst, så var det slut.

Og igen må jeg bare sige, hvilken bog! Jeg er meget betaget af Levys måde at skrive på, det er dragende og umådeligt billedligt på en og samme tid. Og selvom det nogle gange kan føles, som om man bevæger sig ud ad en tangent, fordi der lige er et ord, en ting eller et begreb, som hun synes, hun lige skal udfolde og undersøge, så ender vi altid tilbage ved udgangspunktet.

Levy har en eminent måde at flippe tingene på, og hun er også interesseret i den anden side af medaljen. Som hun skriver: ”At skrive handler altid om at se nye ting og undersøge dem. Sommetider handler det om at se nye ting i gamle.” Hun leger med ord og vendinger; og hun gør det til fulde i bogens titel, om end dette går lidt tabt i den danske oversættelse. Den engelske titel er Real Estate, som rigtig nok betyder Fast ejendom, det er en ægte sand ejendom, sådan helt konkret, men hvis man sætter det lille ’un’ foran, så har vi lige pludselig en unreal estate; noget som er mere uklart, ukonkret, og måske slet ikke sandt, som kun en fantasi, en drøm.

I Fast ejendom er pigerne ved at flytte hjemmefra, og forfatteren skal nu til at finde ud af, hvordan hun skal leve alene, hvordan hun får skabt et hjem for en. Hendes første handling i den sammenhæng er at investere i en bananplante, som hun også kommer til at passe og pleje, som var det hendes tredje barn. Forfatteren bevæger sig rundt i verden, får et skriveophold i Paris, tager til New York for at rydde stedmorens lejlighed, hun er at finde i sin faldefærdige lejlighed i London med elcykel og bananplante og flere steder rundt om i verden. Samtidig med disse helt konkrete geografiske steder drømmer hun også om dette hjem med et granatæbletræ i haven, som kan synes besnærende og dejligt, men som alligevel kun og altid kun vil forblive en drøm og fantasi. I hele bogen kredser hun om at finde sit hjem – ja vel egentlig at finde hjem! Finde sin position og rolle i livet, nu hvor ungerne er fløjet fra reden.

Nu er trilogien slut, og det smerter mit læsehjerte lidt, men jeg er sikker på, at Levys bøger er bøger, jeg vender tilbage til igen, for hun formår at gøre et meget privat og personligt stof til noget almengyldigt, da hun giver et blik ind i, hvordan man kan vælge at leve sit liv.

Læs også anmeldelse af Ting jeg ikke vil vide og Livets omkostninger.

Deborah Levy; Fast ejendom; oversat af Juliane Wammen; Forlaget Vinter; 2023; 252 sider.