Irsk nationalist. Adlet af den engelske konge. En mand der afslørede overgrebene mod de oprindelige folk i både Congo og Amazonas, og hvis nådesløse rapporter over forbrydelserne var med til at vende stemningen mod ikke bare de virksomheder, der var involveret, men også mod den belgiske kong Leopold, der havde Fristaten Congo som sin personlige ejendom.

Alligevel blev han dømt til døden i England, og endte foragtet og afskyet.

Det er en skæbne, man kan skrive stor litteratur over, og det er så sandelig også det nobelprisvindende Mario Vargas Llosa gør i Kelterens drøm.

Kelteren er irskfødte Roger Casement. Han er født i 1864, og han bliver forældreløs allerede i sin barndom. Derfor kommer han i lære i et shippingfirma i Liverpool, og snart efter er han ude og sejle. Han ender i den britiske udenrigstjeneste, og får til opgave at undersøge de mere og mere højlydte anklager mod det belgiske kolonistyre i Congo.

Rygterne om de grusomhederne havde nået de europæiske hovedstæder allerede i slutningen af 1800-tallet, men de var endnu uunderbyggede. For Casement bliver det en rejse mod mørkets hjerte – som hans bekendte Joseph Conrad også skulle foretage – og et indblik i helt ufattelige forbrydelser mod de sorte. Drab, voldtægter, sult, pisk og udryddelse af hele stammer hørte til dagens orden, og Casement skrev omhyggeligt alt ned og satte undervejs både sit helbred og sin sjælefred over styr.

Senere må han gøre det hele igen, denne gang i Perus jungle, hvor de hvide koloniherrer også har mere travlt med at udskrive indianerne til tvangsarbejde og død end med at omvende dem til kristendommen og give dem civilisationens fordele. At se dette med egne øjne, at skrive ned og dokumentere, det har sin pris for Casement. Der er grænser for, hvor meget lidelse et menneske kan tåle, og Casement når sin.

Alligevel er det hverken klimaet, gummibaronerne eller de peruvianske myndigheder, der tager livet af ham. Det er briterne selv, for Casements modstand mod udbytning og overgreb stopper ikke med Afrika og Sydamerika. Han engagerer sig også i kampen for et frit Irland, og under første verdenskrig forhandler han med tyskerne om en landgang i Irland, der skal falde briterne i ryggen. Højforræderi altså, og den slags blev man hængt for.

Men det stopper ikke her. For den retlinede Casement, der aldrig kæmpede for egen vinding og egen formue, havde en hemmelighed der i samtiden blev anset for at være næsten lige så slem som hans revolutionære tilbøjeligheder og hans modstanderes overgreb på indfødte. Casement var nemlig homoseksuel, og da uddrag af hans dagbøger bliver lækket til pressen efter retssagen om forræderi svinder håbet om benådning – og hans eftermæle efterlades sværtet.

Elsket. Beundret. Foragtet og frygtet. Hadet. Casement var det hele, og hans liv fortjener en gendigtning, og den har han i dén grad fået med peruvianske Llosas Kelterens drøm. Det er en bog, der er svær at lægge fra sig, og Casement er en kompleks karakter. Han gjorde verden bedre, og havde så svært ved at passe ind i den selv.

Jeg har vældig begejstret for Llosas forfatterskab, og Kelterens drøm er en af hans allerbedste – på linje med Bukkens fest og Vejen til Paradis.

Mario Vargas Llosa: Kelterens drøm. 357 sider, Klim. Oversat af Rigmor Kappel Schmidt, udkom i 2013.