Om familieliv og konflikter – jeg er fan!

Hanne rejser hjem til Bygden i Norge, da hun skal til sin niece Linneas konfirmation. Tidligere var hun castet til at være hende den tykke og nu har hun tabt sig og bringer en kæreste med. Linnea glæder sig ikke til den store dag, det er noget bøvl med nogle veninder. Linneas far vil så gerne være en god far, men har nogle hemmeligheder, der står i vejen for at være det. Og så er der Linneas farfar, der gerne vil at alle har det godt. Vi følger familien over nogle få dage den weekend konfirmationen finder sted og med skift af kapitel er der skift af fortæller. Vi kommer derfor ind i hovedet på flere af karaktererne og det spiller!

Jeg er egentlig ikke sådan. Sådan siger vi måske højt engang imellem. Eller tænker det. Måske fordi vi nogen gange overrasker os selv ved det, vi kommer til at sige eller gøre. Og måske skammer vi os eller bliver forvirrede. Måse må vi stille os selv spørgsmålet, hvem er jeg egentlig? Hvilket menneske vil jeg være? Ikke mindst i forhold til andre mennesker. Jeg husker selv en juleaftensdag for et par år siden. Min søster og jeg ville lægge julegaver under træet hjemme hos vores forældre og blev nærmest uvenner over, hvordan de alt for mange pakker skulle ligge under det alt for lille træ og jeg hævede stemmen, så børnene vendte sig om og kiggede. SÅ pinligt. Er det sådan et menneske jeg vil være? Et der hvæser af sin søster over noget så ligegyldigt som julegaver og laver en scene foran børnene?

Jeg er egentlig ikke sådan er en roman om tætte relationer og om hvor svært det kan være at agere i en helt almindelig familie. Det er også en roman om at høre til, om at blive set og om at blive accepteret for den man er. Og så er det en roman om at turde at lade andre komme helt tæt på, også når det er svært at åbne op og lade paraderne falde.

Det er også en roman om skammen, når den der har tabt sig, pludselig slipper tøjlerne, “så sidder jeg der og drikker øl og spiser chips, hold kæft, hvor er det godt med en kold øl, så sprøde og fedtede og krydrede chipsene er, jeg elsker det, jeg hader det, skammen skyller igennem mig, hold kæft, det er længe siden.” Og sidst men ikke mindst er det også en roman om helst ikke at ville møde nogen man engang kendte, når man rejser hjem til den by, man kommer fra. Den følelse kender jeg godt uden at kunne forklare, hvorfor jeg har det sådan.

Romanen er skrevet kort, enkelt, præcist og skarpt. Forfatteren skildrer spot on dynamikken i familier og jeg tror mange vil kunne genkende scener eller samtaler fra romanen.

Romanen anbefales til alle, der bare en engang imellem synes det er svært at være med i en familie. Oplagt læsning til læsere af samtidsromaner om relationer. Og hvis du ikke allerede har læst hendes roman Voksne mennesker og novellesamlingen Må jeg komme med dig hjem kan jeg kun jeg opfordre dig til at gøre det.

Marie Aubert, Jeg er egentlig ikke sådan, Lindhardt og Ringhof, Marts 2023, 224 sider, På dansk ved Thomas Korsgaard.