Sigrid Undset er en af mine yndlingsforfattere, og da jeg samlede Ida Jessens essay-samling op, var det mest fordi de første essays er om Undset. Og jeg blev ikke skuffet!

Ida Jessen er ikke bare en fremragende forfatter i egen ret – læs f.eks. hendes nyeste Kaptajnen og Ann Barbara fra 2020 – hun er også oversætter og har forstand på litteratur. I Endnu en bog jeg aldrig skrev reflekterer hun over andre forfatteres værker og liv, og det er der kommet en helt utrolig fin samling essays ud af. De handler om forfattere så forskellige som Sigrid Undset, Alice Munro, St. St. Blicher (og hans kone!), Dostojevskij og mest af alt om Ida Jessen selv.

”Men uanset om man vil det eller ej, så får man som kvinde et rigtigt kvindeliv” reflekterer Ida Jessen om sin egen tilgang til Kirstin Lavransdatter som ung, og det er kvindelivet omkring de store forfattere der fylder i hendes tilgang til dem. Fra de kvindelige forfattere selv til den for mig ukendte historie om St. St. Blichers kone Erneste og hendes omtumlede liv. Og selvfølgelig Dostojevskijs Anna, der begyndte som hans stenograf og som endte som forfatter i egen ret med en kærlig og indlevende beskrivelse af den store russiske digter.

Hvad er det, der får forfattere til at skrive? Og hvad er det, der får dem til at blive ved? Jessen har en samtale med sig selv om forfatterskabets natur og driften til at blive ved. Endnu en bog jeg aldrig skrev er ikke afslørende forfatterportrætter eller udtømmende analyser af værker, men små lavmælte nedslag i litteraturen og de mennesker, der skaber den – både før og nu.

Ida Jessen: Endnu en bog jeg aldrig skrev. 244 sider, Gyldendal. Udkom 24. august 2022