2.verdenskrig er afsluttet. Norge er igen frit. Landet slikker sårene og forsøger at vende tilbage til en ny hverdag, men trods forsøget trækker krigen alligevel lange skygger. På Barrøy forsøger man også at komme på fode igen, og her på den øde ø i Nordnorge følger vi Ingrid. Hun kæmper en brav kamp for at lykkedes som mor, ja kæmper en brav kamp for at leve på trods af de store tab og den store sorg, som hviler over hende.

Livet på øen Barrøy er ikke nogen dans på roser, det er hårdt arbejde fra morgen til aften, og alle må bidrage med det de kan. Afsondret som de er, er besøg af mælkebåden et frisk pust fra en verden udenfor. Når mælkeskibet lægger til kaj, så er der nyt om verden, og nok kommer der proviant til øen, men der kommer også nyheder, aviser, sladder og breve.

En dags sættes mælkeskipperens 5årige søn, Mathias af på øen, og Ingrid tager ham til sig som den fortabte søn. Han bliver adopteret af Ingrid og rundt om ham og hans historie, spindes hele romanes fortælling. Der udspiller sig en fin fortælling om, hvem man er, og hvad man kan blive. Hvad det vil sige at være forældre, – bare være mor. Som underliggende tone ligger hele tiden forholdet mellem arv og miljø, og krigens spøgelse bliver også ved med at vise sig.

På øen er man stadig præget af en gammeldags måde at tilgå livet på, hvorimod livet i byerne, som især Ingrid hører om gennem modtagelse af breve, har gang i en rivende udfordring, hvor mulighederne ligger for fødderne af en, hvis man ’bare’ tør det nye og udviklingen. Brevene får i bogen en hel speciel betydning, for der er en langsomhed forbundet med det skrevne ord, det tager tid at nedfælde ens tanker på papir, og det tager lang tid, før brevet når frem til modtageren, og det tager tid, inden man selv modtager et svar. Ja, måske når brevene slet ikke frem, og viden og sandheder kan gå tabt.

Bare en mor er Roy Jacobsens 4. bog om Ingrid fra Barrøy, og som de andre er den skrevet i et meget fint sprog, som dog kræver noget af sin læser. Der er en langsommelighed over læsningen, som sikkert kan provokere nogle, men kunne man lide de 3 tidligere bøger om Ingrid, er jeg sikker på, at man vil synes godt om Bare en mor, men bogen kan også godt stå alene.

Roy Jacobsen er en af Norges mest læste forfattere og har to gange være nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Roy Jacobsen har skrevet om Ingrid fra Barrøy i Hvidt hav og De usynlige, som er anmeldt her på siden.

Der er også anmeldelser af hans Vidunderbarnet og Manden der elskede Sibirien.

Roy Jacobsen, Bare en mor, Gyldendal, 252 sider, Marts 2022, oversat af Camilla Christensen.