Lucy Diamond er gennem den seneste tid krøbet lidt ind under huden på mig med først ”Caféen i Cornwall” og ”Flere historier fra caféen i Cornwall”. Nu er hun her så igen med ”En sommer i Brighton”. Diamond har skrevet 19 bøger, og tre er indtil videre oversat til dansk. Men hendes hyggelige, pastelfarvede fortællinger stiger voldsomt i popularitet, og mon ikke det er et spørgsmål om tid, før vi ser nogle flere i danske versioner.

I ”En sommer i Brighton” møder vi tre kvinder, der alle har lejet sig ind i et gammelt hus ved strandpromenaden i Brighton. De kender ikke hinanden, og de er kommet til byen af meget forskellige årsager. Georgie er flyttet med sin kæreste til byen, fordi han har fået nyt job, og hun skal til at finde en plads til sig selv i den nye by på den engelske sydkyst. Charlotte har mistet sin lille datter og forsøger at gemme sig lidt væk for at komme sig over den voldsomme sorg. Og Rosa forsøger at komme sig over et voldsomt brud og kaster al sin lidenskab over sin helt store passion: mad.

De tre kvinder kommer ikke til at følge den vej, de havde troet, for de bliver påvirket af menneskene omkring dem og må indse, at de ikke selv er herrer over den fulde plan over deres egne liv.

Diamond skriver med en herlig tone, der både rammer tidsånden og gør hendes figurer levende. Jeg kunne have lidt bekymringer for, om hun formåede at levendegøre hele tre hovedpersoner, men jeg må indrømme, at hun rammer den helt perfekt. Mens de alle sammen naturligvis ligger inde for en ramme af engelsk ordentlighed, så lykkes det hende at give dem alle deres egne karakteristika og deres egen stemme – uden at gøre de tre kvinder spor kedelige. Det er ikke let.

Selv når jeg er to tredjedele henne i bogen, kan se levende se de tre kvinder for mit indre blik, og jeg har lyst til at vide, hvad der sker med dem og for dem. Det er for mig en god målestok for, om forfatteren skriver godt. Og det gør Diamond. Hun leverer varen igen og igen.

Jeg kunne sagtens forestille mig at læse flere af hendes bøger, og mon ikke jeg skal finde et par af dem, der ikke er oversat. Jeg kan nemlig godt afkode ud fra den ellers udmærkede oversættelse, at der med mellemrum er lidt gode ordspil og lidt leg med sproget, der godt kan være svært at oversætte.

Igen må jeg på det stærkeste anbefale Lucy Diamond. Først og fremmest på grund af sproget, hun bruger og hendes herlige fortællestil. Men selvom det tog lidt længere tid for mig denne gang, så krøb handlingen også helt ind på livet af mig og er derfor også en grund til at læse bogen. Nyd den. Se den som en indre film. Og smil.

Lucy Diamond: ”En sommer i Brighton”, Forlaget People’s, 490 sider, på dansk ved Randi Bjerre Høfring, udkom april 2022.

Læs også:
Lucy Diamond: Caféen i Cornwall
Lucy Diamond: Flere historier fra caféen i Cornwall
Julie Caplin: Det lille konditori i Paris