// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Julie Caplin: Det lille konditori i Paris
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Julie Caplin: Det lille konditori i Paris

Skrevet af den 2. juni 2022 – 06:35Ingen kommentarer

Kom med en tur til Paris. Tilsæt skønne kager, duften af kaffe og en uventet forelskelse og så har du en idé om hvad du kan forvente dig af Det lille konditori i Paris.

Nina er den yngste i søskendeflokken og godt træt af 3 storebrødre, der har en klar mening om, hvad hun skal og bør. Så da hun får chancen for at komme til Paris og arbejde for én af brødrenes venner, så er det bare allez allez. Jobbet i Paris er som assistent på et konditorkursus og bagning er én af Ninas store passioner, så dette job er en god mulighed for hende.

Underviseren er den kendte stjernekok Sebastian Finlay. Han har overtaget et gammelt konditori, men har ingen intention om at drive det videre. Han er kommet galt af sted med benet og glæder sig kun til benet er i orden igen og til han kan lukke konditoriet og gå efter sine egne drømme. Han er sur og gnaven og det går ud over Nina. Heldigvis finder hun gode venner med samme kage-passion som hende selv og tiden i Paris er lige det, hun har brug for.

Det lille konditori i Paris er en skøn bog, der egner sig perfekt som film. Det lille konditori, gaderne i Paris og det fine persongalleri som skaber en fin pariserstemning. Et drys af romantik er næsten lige så godt som de himmelske eclairs og lækre macarons.

Julie Caplin er tidligere udkommet på dansk med Den lille café i København og Det lille bageri i Brooklynn som vi også har anmeldt.

Julie Caplin, Det lille konditori i Paris, Turbulenz, på dansk ved Nadine Beth Nielsen, 446 sider, 2022.

Der er lukket for kommentarer.