Jeg er vild med Natasha Lesters bøger. Selvfølgelig er noget af grunden til min store fascination, at jeg er vild med historisk fiktion – men jeg må altså sige, at Lester er formidabel indenfor sit felt. Hun formår med knivskarp snilde at flette fortid og nutid sammen, så man ved endt læsning ville ønske, at bogen havde været endnu længere, end den i forvejen var. Huset på Rivieraen er på ingen måde en undtagelse.

I Huset på Rivieraen tager Lester os igen med tilbage til tiden omkring 2. verdenskrig i en fortælling om nazisternes omfattende tyveri af kunstgenstande, og hvad de stærke og modige kvinder i den franske modstandsbevægelse gjorde, for at undgå at værkerne blev tabt for altid.

Vi befinder os i Paris i 1939 under den tyske besættelse, hvor den unge tidligere kunststuderende Éliane Dufort har fået ordre til at katalogisere Louvres kunstskatte. Hende far og bror er sendt i krig, og hendes mor og søstre er flygtet fra byen. Tyskerne har ingen anelse om, at Éliane kan forstå tysk, så da hun ser sit snit til at redde bare lidt af den kunst, der ellers ville være faldet i hænderne på grådige højtstående tyskere, kontakter hun modstandsbevægelsen for at viderebringe oplysninger. Sammen med en anden kvinde fra modstandsbevægelsen begynder hun at nedfælde, hvilke værker der sendes videre og hvortil. En yderst farlig mission der kan koste dem begge livet, hvis det bliver opdaget.

I 2015 er den australske modeekspert Remy Lang efter en personlig tragedie taget på ferie i et hus, hun har arvet ved den franske riviera. Hun vil allerhelst være alene med sin sorg, men indser hurtigt, at hendes naboer ikke sådan vil lade hende være. Men måske er det ikke så slemt at blive distraheret. Især ikke når distraktionen kommer i form af en meget flot fotograf kaldet Adam, som gerne vil hjælpe Remy med at tage fotos til hendes næste kollektion af vintagemode.

De to ser mere og mere til hinanden, så da Remy ved et tilfælde falder over en bog med forsvundne værker fra 2. verdenskrig og opdager, at hun har et af dem hængende i sit hjem i Sydney, vil Adam straks hjælpe hende med at komme til bunds i sagen. Men er Remy overhovedet interesseret i at komme tæt på nogen igen og åbne Pandoras æske for den forfærdelige hemmelighed, hendes familie måske skjuler?

Jeg siger det bare – Natasha Lester skuffer bare aldrig! Huset på Rivieraen er den tredje af hendes bøger, der er blevet oversat til dansk, og den er mindst ligeså velskrevet som hendes to tidligere. Fælles for dem alle er, at man tydeligt kan mærke den grundige research, der er gået forud for tilblivelsen af romanerne. Uanset om vi befinder os i 1939, 1944 eller 2015, bliver der ikke sparet på detaljerne, og det er derfor aldrig svært at forestille sig sceneriet, personerne eller endda det tøj, de er iført. Jeg glæder mig som et lille barn til, vi får endnu en bog fra hende.

Læs også vores anmeldelser af Natasha Lesters Den franske fotograf og Den hemmelige arv

Natasha Lester: Huset på Rivieraen, Alpha Forlag, oversat af Ulla Lauridsen, 490 sider, 1. marts 2022