Bokserhunde i alle farver er en samling af små og større noveller eller historier, som spænder fra at være på så lidt som to-tre sider og til at fylde næsten en tredjedel af hele bogen. Nogle af historierne er medrivende, uanset deres størrelse, mens andre af dem virker lidt overflødige og uden hverken noget nyt at sige eller en anden måde at sige det på. Bogen virker overordnet som en opsamling af små og store historier, som forfatteren måske har skrevet over et stykke tid. Det antydes også af den store størrelsesforskel på dem.

Skuffelse er et gennemgående tema. De fleste af historierne indeholder et element, hvor en forventning eller en forhåbning ikke bliver indfriet, hvor hovedpersonen bliver skuffet af sig selv eller sine omgivelser. Novellerne ender således aldrig rigtigt godt, men giver samlet en fornemmelse af, at det samfund og den kultur, hovedpersonerne færdes i, er impotent og ikke levner mulighed for, at man som menneske kan opnå sine drømme eller vedligeholde sin lykke.

Historierne kunne egentlig godt være foregået i en anden kultur. At en mand bliver vred på sin kone over påstået utroskab og slår hende, eller at kolleger på en arbejdsplads i samlet flok fortier og fortrænger lederens overgreb på rengøringskonerne for ikke at stille sig selv i dårligt lys, kunne godt være sket andre steder i verden end Egypten. Måske ikke i så stor stil, som historierne her stiller til skue, men det er plausibelt, at det kunne være sket. De menneskelige aspekter af historierne er således genkendelige. Så hvor er netop det, der gør denne samling historier til noget unikt egyptisk, som giver et indblik i problemstillingerne i en anden kultur?

Efter at have læst bogen sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at jeg har misset noget – et eller andet væsentligt, som kunne have fået mig til bedre at forstå den kontekst, bogen er skrevet i og dermed den dybere mening med, at netop disse historier er samlet i denne bog. Måske mangler jeg som vesterlænding en kulturelt betinget nøgle til at forstå den dybere mening? Måske forventede jeg ved læsningen netop at få udleveret denne nøgle til at forstå?

For mig er Bokserhunde i alle farver ikke en bog, der vil hænge ved længe, om end jeg i en pæn portion af historierne var ganske godt underholdt. For bogen er generelt velskrevet og personerne som oftest gjort levende. Men jeg manglede som sagt en kontekst historierne imellem og til bogen som helhed. Jeg kan dog forestille mig, at hvis man allerede har læst og været glad for Alaa Al-Aswanys roman Yacoubians hus, vil man måske kunne finde en større glæde end jeg ved denne bog.

Alaa Al-Aswany, Bokserhunde i alle farver – Fortællinger fra Egypten, Forlaget Hr. Ferdinand, September 2010