Det sker ofte, når vi kaster os over nogle af de mest kendte klassikere, at vi bliver overrasket. Det gælder såvel film, serier som musik og bøger.

Eksempelvis er vi en generation af granvoksne mennesker, der måske kan huske tv-serien ”To brødre”, der i ’70’erne lagde de danske gader øde. Serien var baseret på en fremragende bog ”Rich Man Poor Man” skrevet af Irwing Shaw. Bogen var fantastisk og er det stadig. Tv-serien var fantastisk og vækker også glæde i dag, mens seriens anden sæson så absolut ikke tåler gensyn. Og det er de oplevelser, jeg selv ofte får, når jeg vender tilbage til klassikere.

Bøger kan sætte noget i gang hos os. Og når jeg læser ”The Scarlet Letter” af Nathaniel Hawthorne, så er det en indlevelsesfest i den tidlige amerikanske historie og meget af den intense religiøsitet, der var så stor en del af vores tidlige samfund. Men det er også en fremragende historie.

Jeg blev med andre ord ikke det mindste skuffet over at læse denne nyoversatte udgave af det klassiske mesterværk, der første gang blev udgivet i 1850.

Historien foregår i Boston, Massachusetts, hvor den unge, kønne pige, Hester Prynne har født et barn uden for ægteskabet. Det er mildest talt ikke velset. Hun bliver hårdt straffet og skal blandt andet bære et skarlagenrødt bogstav på sit tøj. Det står for ’Adultery’ og betyder ’ægteskabsbrud’.

En intens tid, hvor hun møder sin mand, som hun troede var druknet for lang tid siden, følger, og han tager et nyt navn, så han kan jage manden, Hester har fået lille Pearl med. Og snart er også Pearl i fare.

Bogen er på mange måder en smuk oplevelse. Den udstiller en helt fantastisk urimelighed og sårbarhed og samtidig en masse menneskelighed – alt sat i relief af den tid, historien udstiller sig i.

Da Hans-Jørgen Birkmose oversatte Charles Dickens’ ”Spøgelseshistorie” i 2020, kaldte anmelderen i Berlingske ham for ’den danske godfather inden for victoriansk litteratur. Ud over at det er en fremragende beskrivelse, så er det også meget rigtigt. Og det beviser han i al tydelighed med et helt igennem forrygende 29 siders efterord, hvor han zoomer, ind, perspektiverer, uddyber og forklarer.

Jeg fik klart den største oplevelse af at læse selve historien, men jeg blev også markant klogere af at læse efterordet. Denne luksusudgave af ”Det skarlagenrøde bogstav” må du ikke snyde dig selv for.

Nathaniel Hawthorne: ”Det skarlagenrøde bogstav”, oversætter: Hans-Jørgen Birkmose, Forlaget Klim, 252 sider, udkom september 2021.

Læs også:
Mary Shelley: Frankenstein
Jane Austen: Stolthed og fordom
Evelyn Waugh: Gensyn med Brideshead