Efter drabet på George Floyd og de massive protester mod politivold mod sorte i USA er debatten om racisme også herhjemme kommet højt på dagsordenen. Forlaget Klim har valgt at udsende to debatbøger om racisme på dansk. Den amerikanske Hvid skrøbelighed var der virkelig ikke så meget godt at sige om, mens der trods alt er mere gods i den britiske Derfor taler jeg ikke længere med hvide om race.

Derfor taler jeg ikke længere med hvide om race var oprindeligt titlen på et blogindlæg, hvor journalisten Reni Eddo-Lodge luftede sine frustrationer over hvide menneskers benægtelse af, at der var et racismeproblem i England. Det fik hun mange reaktioner på, også fra hvide mennesker, og derfor endte hun med at skrive denne bog, der dokumenterer hvor udbredt racismen er og hvor stor en del af den, der finder sted uden at folk (både hvide og sorte) egentlig opdager det – trods at konsekvenserne er meget tydelige.

I et historisk kapitel lægger Eddo-Lodge ud med at dokumentere hvordan sortes plads i den engelske historie systematisk har været ignoreret. I mange århundreder var England en slavenation (ligesom Danmark) og den transatlantiske slavehandel lod nogle mennesker blive umanerligt rige på tryg afstand af den lidelse, som slaveriet betød for slaverne. Men det stopper ikke der. Når der har været brug for det, f.eks. i forskellige krige, har briterne aldrig været blege for at trække på ressourcerne i deres kolonier, kun for at glemme indsatsen igen, når krigen var vundet.

Derefter viser forfatteren, hvor store forskellene er på hvide og sorte/brune mennesker, når det kommer til det britiske samfund. Det handler om uddannelsessystemet, der systematisk gør det sværere for sorte at få en god uddannelse og et godt job, det handler om boligmarkedet, om modviljen mod indvandring og om feminisme og klassesamfund. Og så handler det også om politiets optræden over for sorte og brune, og oplevelsen af at skulle arbejde dobbelt så hårdt for at nå halvt så langt fordi man har en mørkere hud end flertallet.

Selvom det danske samfund på vigtige punkter er meget anderledes end det britiske – både når det kommer til uddannelse, bolig, arbejdsmarked og socialhjælp i øvrigt – er der også noget at tænke over for en dansk læser. Det betyder dog ikke, at der ikke er nogle svagheder i dokumentationen og argumentationen undervejs, især i kapitlet om race og klasse og i kapitlet om feminisme. Hverken klassesamfundet eller kvindeundertrykkelsen opstod på grund af racisme, og der bliver rodet noget rundt begreberne – f.eks. skal man åbenbart være for borgerløn for at være feminist og forfatteren er meget tæt på at sige at modstand mod alt andet end fri indvandring er racisme.

Nuvel, hovedpointerne står og så er læseren jo nok kapabel til selv at lægge til og trække fra.

Reni Eddo-Lodge: Derfor taler jeg ikke længere med hvide om race. 248 sider, Klim. Oversat af Christa Leve Poulsen, udkom 21. maj 2021