Kate Quinn: Rosenkoden
Det lader til at to emner trender mere end andre i disse dage. For det første er historier om kvinder, der for alvor har gjort en forskel i historien et varmt emne. Det kan jeg godt forstå. For de historier er ofte rigtig gode og meget relevante for en fælles forståelse af vores fortid.
For det andet lader det til, at Bletchley Park også er blevet et emne, mange gerne vil vide mere om. Siden Alan Turing blev hyldet i filmen ”Imitation Games” af selveste Benedict Cumberbatch, er der kommet flere tv-serier, der for tiden ligger på diverse streaming-tjenester. Det kan jeg også godt forstå. Det var nemlig i Bletchley Park i Milton Keynes nord for London, at de allierede under 2. Verdenskrig lavede en overordentlig stor indsats for at knække tyskernes ellers uknækkelige enigma-kode.
Også ”Rosenkoden” har Bletchley Park som omdrejningspunkt. Centralt i fortællingen er tre unge kvinder, Osla, Mab og Beth, der med hver deres særlige evner til at bryde koder får arbejde i Bletchley Park. Det er her, de absolut dygtigste matematikere og skarpeste hjerner er samlet for at knække de tyske enigma-koder.
Men noget kommer mellem de tre kvinder, og det er først i 1947, da hele England er optaget af det kongelige bryllup mellem prinsesse Elizabeth og den dansk-græske prins Philip, at de tidligere kolleger samles igen. Og alt er absolut ikke, som de tror. Et mystisk kodet brev, hvis nøgle ligger begravet i det, der engang rev kvinderne fra hinanden, gør, at de nu må de bruge deres kræfter og deres evner på at knække en sidste kode og gå imod en forræder, der nærmer sig med hastige skridt.
Forfatteren Fiona Davis har kaldt Kate Quinn for ’Den regerende dronning af historiske krimier’. Det er faktisk ikke en skæv beskrivelse. Med sin tredje bog oversat til dansk er det meget tydeligt, hvor Quinn har sin store styrke. Både ”Kodenavn Alice” og ”Jægerinden” har deres omdrejningspunkt om 2. Verdenskrig, og begge har stærke kvinder som centrale figurer. Men det fantastiske er, at bøgerne lægger rigtige historiske fakta som scene og kreerer en fiktiv kriminalhandling på den scene. Det er stærkt. Det virker.
Quinn skriver med masser af selvtillid og nok indlevelse og følelser til, at du ikke er i tvivl om, at det er en kvindelig forfatter. Men hun leverer også masser af nuancer og mikrooplevelser, at du får et meget stærkt tidsbillede. For mig har det den effekt, at jeg simpelthen tror på det, jeg læser.
Det bør næppe være nødvendigt at skrive det, men lad mig alligevel gøre det: Du skal læse denne bog. Ja, den er lang, men den er hver en side, hvert et ord, hvert et sekund værd, som du vælger at bruge på den. For når en historie er skrevet så godt, så får du så meget igen.
Kate Quinn: ”Rosenkoden”, Forlaget HarperCollins, Oversætter: Merete Rostrup Fleischer, 668 sider, udkom maj 2021.
Læs også:
