// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Michel Houellebecq: At holde sig i live
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Essays

Michel Houellebecq: At holde sig i live

Skrevet af den 22. december 2020 – 07:01Ingen kommentarer

Houellebecq er fransk litteraturs enfant terrible, og han skriver fantastiske, ætsende, satiriske, syleskarpe, aktuelle og dagsordensættende romaner. Det gør han ganske enkelt fremragende, og derfor er det også naturligt at andre dele af hans litterære produktion nu bliver oversat til dansk.

Det drejer sig om en stribe essays fra tidligt i hans forfatterskab, der udkommer på forlaget Vinter. Det er en blandet oplevelse. Det bedste først:

At holde sig i live indeholder et par ganske fremragende essays fra Houllebecqs hånd. At tage kontrol over telefonnetværket, eksempelvis, der er en ung Houellebecq med gnist og skarphed. Han mestrer her også det korte format, man får næsten lyst til at udregne sine egne mål på de standardiserede seksualmål og mindes internettets barndom… Alt det misogryni og sortsyn vi elsker Houellebecqs pen for.

Men så er der altså også en stribe små tekster, som er mere ligegyldige, og hvor det ikke rigtig bibringer forfatterskabet noget, at de bliver oversat 20 år efter. De skulle måske bare være glemt. Endelig er der enkelte der falder helt igennem, og bare viser forfatteren som ung nihilist, ikke meget anderledes end så mange andre unge mænd, der selv tror de er store tænkere fordi de skriver sætninger som ”Udvikl en dyb modvilje over for livet. Denne modvilje er nødvendig for enhver sand kunstnerisk skaben” (At holde sig i live).

At holde sig i live er en blandet landhandel, fremragende når den er bedst og resten kan man jo læse mere eller mindre grundigt, alt efter temperament. Imens vi venter på den næste roman, der helt sikkert igen vil forarge og begejstre, træde på de allerømmeste tæer og sublimt gøre smerten derved til stor kunst.

Bogblogger har tidligere anmeldt Serotonin og Muligheden af en Ø af samme forfatter.

Michel Houellebecq: At holde sig i live. 144 sider, Vinter. Oversat af Niels Lyngsø, udkom 20. november 2020

Der er lukket for kommentarer.