Michel Houellebecq: Muligheden af en ø
Der er mange fordele ved at være medlem af en bogklub. Nogen gange er fordelen de bøger, man ikke husker at afbestille – fordi de viser sig at være en oplevelse, man ikke havde forventet.
Sådan en oplevelse er Michel Houellebecqs Muligheden af en ø. Det er en sort og syret roman, hvor begyndelsen først giver mening til slut (og så måske ikke endda dér).
Vi er to steder: i nutiden hos en stand-up’er med kiks i kærligheden og et illusionsløst forhold til sit publikum, og i fremtiden hos nymennesker, der er skabt på samlebånd og lever cyberliv fjernt fra fysisk kontakt med andre. Gav det mening? Fat mod, det skal ikke give mening.
Bogen er mærkværdigt, anderledes og en smule pornografisk – og en oplevelse, jeg har tænkt over længe.
Jeg var ikke bekendt med Michel Houellebecq, men han er åbenbart stor og kontroversiel i sit hjemland. Kontroversiel for sin islam-kritik – og stor for de litterære kvaliteter af hans forfatterskab.
Muligheden af en ø er nok en bog, der vil dele vandende. Personligt mener jeg, at den er nyskabende på den fede måde.
Hej Katrine.
Du tager fejl. “Muligheden af en ø” deler vist ingen vande, for efter Houellebecq´s to første bøger er den en noget tam oplevelse. Sjældent har en bog fået så meget omtale før den blev udgivet og sjældent er den blevet glemt så hurtigt. Men efter din anmeldelse at dømme, er jeg ret sikker på at du vil være særdeles begejstret for de andre.
Mvh Jens Drejer.
Hej Jens
Tak for kommentar – Jeg kendte ikke Michel Houellebecq før bogen dukkede op herhjemme, så mit kendskab til hans kontroversielitet stammer fra Google 🙂
Jeg vil gerne læse de to foregående bøger, hvis der er mere ballade i dem, vil jeg se frem til det.