Selvom Herman Bang skrev sine værker for flere hundrede år siden, er de stadig meget aktuelle, og formår at gribe læseren om hjertet. Det synes Forlaget Gyldendal heldigvis også, og har derfor valgt at genudgive fire af Bangs største romaner. Oven i købet i udsædvanligt smukke indbindinger i pastelfarver, guldtryk og et både udtryksfuldt og matchende kunstværk på forsiden.

Romanen “Tine” er i særklasse sørgelig. Og den trak tårer i mine øjne allerede inden jeg var kommet i gang med selv bogens handling. Tine er nemlig dedikeret til Bangs elskede mor, og det samme er forordet, hvor Bang fortæller om alle de minder, der væltede frem i ham, mens han skrev den stærke fortælling om Tine, som er næret ved minderne af Bangs første hjem.

“…Og du sagde med din stemme, der var så fuld af angst og af kærtegn: Når jeg nu er død og du, min dreng, en gang er blevet kunstner, vil du så love mig at se til, at de ikke – helt glemmer mig? Og du græd, moder, fordi du skulle dø. Hvad du bad om, har jeg aldrig glemt.”

Et fremragende forord, som både giver indblik i den store forfatters sind, opvækst og kunstneriske tankegang. Hvordan samtidens kritik af “Stuk” har ansporet Bang til i nærværende roman “at mindske uroen og indskrænke persongalleriet”. Det bliver Tine på ingen måde dårligere af, selvom Stuk måske er Bangs største værk.

I “Tine” danner krigen i 1864 baggrund for historien om den unge Tine, hvis ulykkelige kærlighed bliver hendes skæbne. Vi befinder os på Als, kanonerne tordner, og Dannevirke knager. Den unge og naive Tine bor ude på landet, hvor hun er hushjælp hos skovridder parret hr. og fru Berg. Sidstnævnte og Tine er nære veninder og betror hinanden alverdens tanker, og taler for eksempel meget om kærlighedens væsen. Da krigen med Preussen bryder ud, går fru Berg i eksil i København med parrets lille søn. Tine og hr Berg bliver hjemme. Hun som sygepasser og ham som officer i hæren. Med krigens dramatiske begivenheder som bagtæppe udvikler der sig et kærlighedsforhold mellem, Tine og hr. Berg. Et forhold, der selvsagt er dømt til ikke at vare.

Udover at være en stærk personlig skildring af karakteren Tine, er bogen også en fortælling om, hvordan krigen berørte det enkelte individ, der ikke var ved fronten. Et meget spændende historisk perspektiv, der fortæller et stykke vigtig Danmarkshistorie. Men først og fremmest er beskriver bogen et kærlighedsforhold, så indlevende, som kun Bang kan det. Den sorg, angst og fortvivlelse, som en elskende kan føle spejles sublimt i den uro, nød og tragedie, som krigen bringer over Tines fødeø Als.

Bogen greb mig så meget, at jeg ikke kunne skrive nærværende anmeldelse uden at fælde en tåre over krigens og den ulykkelige kærlighedes gru.

Hvis du vil læse mere om Herman Bangs værker, har vi tidlige anmeldt “Ved vejen” og “Ludvigsbakke“, som vi anbefaler på det varmeste.

Herman Bang: Tine, Gyldendal, 224 sider, 9. udgave, udgivet den 24. november 2020.