Herman Bangs roman “Ved Vejen” er en af de helt store klassikere i dansk litteratur. Den blev oprindeligt trykt i novellesamlingen “Stille Eksistenser”, som blev udgivet i 1886. Bogens skildringer af stille eksistenser er fuldstændig monumental og – desværre – evig aktuel. Det er en inderligt smuk, dybt hjerteskærende og tragisk historie om en kvindes korte og bittersøde kærlighedsoplevelse, og en realistisk skildring af menneskelivet i en lille provinsby i slutningen af 1800-tallet.

Litteraturhistorisk set skriver “Ved Vejen” sig ind i perioden “Det moderne Gennembrud”, som indledtes med Georg Brandes’ forelæsninger på Københavns Universitet og hans berømte fyndord: “Litteraturens opgave er at sætte problemer under debat”. De problemer, der skulle diskuteres var blandt andet sociale forhold, arv, miljø og ikke mindst kvindefrigørelse. Brandes krævede endvidere at skrivemåden skulle være realistisk, og at forfatteren skulle forholde sig objektivt til sit stof, som en videnskabsmand.

Og netop kvindespørgsmålet, arv og miljø er centrale temaer i “Ved Vejen”. Den skildrer hovedpersonen Katinka, som er gift med den joviale og vulgære stationsforstander i mindre jysk provinsby. Han er ligeglad med det meste, og hans personlighed står i skærende kontrast til den stille og følsomme Katinka.

Da den åndfulde, nye forvalter Huus kommer til byen, mærker Katinka for alvor håbløsheden i sit glædesløse ægteskab. Huus bliver en sjæleven, og de to foresker sig i hinanden. Men Katinka vælger at følge konventionerne, og bliver hos hendes mand, stationsforstanderen, i stedet for at gifte sig med Huus. Huus rejser, og Katinka sygner hen og dør. Ved hendes kiste synges bryllupssalmen, som hun selv har ønsket. Sublimt skildrer Bang, hvordan tidens normer forhindrer kærligheden i at blomstre. Jeg måtte simpelthen fælde en tåre.

Åbningsbilledet i “Ved Vejen” er in medias res, hvilket er latin og betyder, at teksten starter midt i begivenhederne. Handlingen i romanen skrider raffineret frem ved at fremstille situationer og personer rent scenisk, hvor Bang lader læseren se og høre, hvad, der sker. Vi overværer så at sige handlingen, og det gør romanen meget levende og næsten filmisk. Det overlades til læseren selv at tage stilling til de forskellige personernes handlinger.

Ud over Katinka skildrer “Ved Vejen” fint og indlevende en række andre kvinder i lillebyen. Blandt andet folkeskolelærerinden Frøken Jensen, som lever et rungende ensomt liv. Den eneste, hun har ved sin side, er hendes lille fede moppe, som hun har øst al sin kærlighed ud over, ved at give den alt for meget mad. Det er skarpt og hjerteskærende portræt, der tegnes af den ensomme Frøken Jensen.

Derudover møder vi enkefrue Abels to døtre Louise Ældst og Ida Yngst. De to lidt for gamle piger sendes på skift til København i forsøget på at få dem afsat til et bare “nogenlunde passende parti”. Men Herman Bang lader os også møde de kvinder, der er så “heldige” at være blevet gift. Det gælder for eksempel Katinkas barndomsveninde Thora, der lever med mand og fire sønner. Det er hende, der lakonisk udbryder: “Vi er jo alle for forplantningen”, som er en af de helt centrale sætninger i romanen, der viser Bangs pessimistiske livssyn. Mennesket drifter bestemmer dets skæbne, det
styres af dets gener og begær.

I bogen skildrer Bang skildrer mesterligt, og med et strejf af humor, en række andre kvindeskæbner f.eks. den ranglede præstedatter Frøken Agnes, der romanen igennem forsøger at score faderens skiftende kapellaner. Alle disse kvinders liv bryder mere eller mindre sammen, og Bang skildrer med stor indlevelse deres livsforløb. Samtidig retter han en bidende kritik af kvindens liv og erhvervsmuligheder anno 1880’erne.

Personernes ægthed og Bangs eviggyldige og universelle temaer gør “Ved Vejen” til en sand klassiker. Skildringen af kønnenes indbyrdes forhold både i og udenfor ægteskabet virker næsten nutidig, og det samme gør kvindernes
samfundsmæssige placering, selvom der er sket mange forbedringer siden 1880’erne. Læs bogen og bliv klogere på, hvordan vi kan tackle Bangs stille eksistenser, i nutidens ensomme i moderne tid.

“Ved Vejen” er filmatiseret i 1988 med manuskript af Klaus Rifbjerg og instrueret af Max von Sydow. En meget fin film, der er tro mod bogens univers.

Herman Bang (1857-1912) var en dansk forfatter, kritiker og journalist. Hans naturalistiske grundsyn, impressionistiske fortælleteknik og stil er et højdepunkt i dansk litteratur.

Denne anmeldelse af en del af Bogbloggers tema ”Februar-klassikere”. Du kan læse mere om vores klassikermåned her, hvor der også er en liste over månedens klassikeranmeldelser.

Herman Bang, Ved Vejen, Gyldendalpocket, 204 sider, 2006, Oprindeligt udkommet 1886.