“…Folk puffedes og de skubbedes i restaurantens smalle sale. Karl von Eichbaum gik bag Ida Brandt og værnede hende lidt med armene, men Ida lo over hele ansigtet, mens hun vendte sig: – Vi må sidde, hvor vi kan se folk, sagde hun og øjnene strålede.”

Herman Bang er om nogen mester i at skildre stille eksistenser og kvinders vilkår i 1900-tallet, og han tæller blandt nogle af mine absolutte yndlingsforfattere. Så stor var min glæde, da Gyldendal i slutningen af 2020 udgav nogle af hans bedste værker i meget smukke paperbacks og for første gang med moderne retskrivning. Tak for det, Gyldendal.

Romanen “Ludvigsbakke” udkommer i 1896. Den handler om den unge, flittige sygeplejerske Ida Brandts noget bitre liv, og gennem hende oplever læseren, hvad det vil sige at være middelklassekvinde i slutningen af 1900-tallet. Herregården Ludvigsbakke og Kommunehospitalet i København danner rammerne om Ida Brandts stormende forelske i barndomsvennen Karl von Eichbach, og hvordan hun ofrer alt for ham.

Ludvigsbakke er en af Herman Bangs allerbedste romaner, fordi den kommer hele vejen rundt i samfundet og mesterligt viser kvindernes situation på tværs af klasseskel, som det også er tilfældet i så mange andre af Bangs romaner og noveller. Replikkerne er knivskarpe og med den særlige Bangske tone beskrives både borgerskab og de lave samfundslag og ikke mindst enlige kvinders vilkår, så det både trækker tårer og sætter sig fast med kiler i vores hjerter.

Som nævnt er Ida Brandt sygeplejske, som er ét af de få job, en kvinde kan have i 1900-tallet, hvor sociale skel ikke lader sig overskride. Ida har arvet en lille sum penge, og Karl bor stadig hjemme, hvor han dovent lader sig opvarte af sin manipulerende mor. Hun er en af slangerne i paradis, og Bang skildrer skærende skarpt konflikten og samspillet mellem den manipulerende og den manipulerede, her repræsenteret ved Ida Brandt, som beskrives som “et af de sjældne mennesker, der altid kender sin plads”.

Samtidig viser denne mangefacetterede bog med alt tydelighed, hvor tung en tradition sygeplejerskejobbet har at bære på. Sygeplejerskerne havde som regel et værelse på det hospital, de arbejdede på, og her var de underlagt en række restriktioner. Det er blandt disse, der kan brydes, da Ida Brandt får et forhold til Karl von Eichbaum. Samtidig brydes og også den forfærdelige isolation, som enlige kvinder, oplevede i et samfund, hvor de ikke havde nogen status. Der er med andre ord uendeligt meget på spil for Ida Brandt. Og desto mere ondt gør vægelsindet og bedraget. Langsomt og stille, visner den lysende og flittige Ida.

Når man læser Ludvigsbakke forstår man med alt tydelighed, hvorfor Herman Bang kaldes forfatternes forfatter. Han forklarer eller uddyber aldrig – han viser alle følelser via replikker, bevægelser, blik og tonelejer, så læseren selv danner sin egen mening. Det er simpelthen eminent.

Hvis du ikke har læst Herman Bang endnu, så venter der en meget stor oplevelse forude. Bang er altid uhyggelig aktuel, og sproget er letlæst.

Ludvigsbakke indgår i en serie af nyudgivelser af Herman Bangs værker, som Gyldendal ny udgiver i meget smukke paperbacks, og med moderne retskrivning.

Herman Bang: Ludvigsbakke, Gyldendal, 294 sider, 5. udgave, 1. oplag, udgivet 24. november 2020.