Fiona Valpy har skrevet en skøn historisk roman i to spor, hvor vi i nutiden følger Abi, som er flygtet til et yogaretreat i Frankrig for at slikke sine sår, efter at en ulykke har forandret hele hendes liv, og i fortiden følger vi Eliane, som bor i en lille fransk landsby, hvor hun arbejder på et chateau under 2. verdenskrig.

Abis tilværelse bliver knust, og hun rejser til Sydfrankrig med en veninde, som imidlertid møder en sød franskmand og lader Abi i stikken. Tilfældet vil, at Abi under en storm i bjergene bliver reddet af Sara, som ejer Chateau Bellevue. Hun inviterer Abi til at arbejde på chateauet sommeren over mod at få kost og logi. Mens de arbejder med at arrangere og afholde bryllupper på chateauet, fortæller Sara Abi om stedets fortid, og Abi bliver især fascineret af én kvindes skæbne – Eliane Martin, som arbejdede på slottet i 1930’erne og 1940’erne.

I 1938 forelsker Eliane sig i Mathieu. Alt tegner lyst for deres fremtid sammen, men så bryder krigen ud, og Mathieu er tvunget til at forlade den lille landsby for at rejse hjem og hjælpe sin far. Mens han er væk, beslutter Eliane sig for at gøre, hvad hun kan for at hjælpe den franske modstandsbevægelse i kampen for Frankrigs frihed, men dermed bringer hun sig selv i stor fare.

Biavlerens løfte er en meget rørende fortælling om kærlighed, mod og styrke, om at finde sig selv og starte på en frisk, om tab og krig og om at komme ud på den anden side trods modgang og svigt. Valpy skriver let, og historien om krigens modige, ukuelige kvinder flyder uimodståeligt af sted og tryllebinder læseren. Dette er historisk fiktion, når det er bedst. Det er tydeligt, at der ligger grundig research bag fortællingen, og samtidig mærker man Valpys kærlighed til Frankrig, hvor hun selv har boet en årrække.

Hvis du kunne lide bøger som Nattergalen og Alt det lys vi ikke ser, vil denne bog helt sikkert være noget for dig.

Fiona Valpy, Biavlerens løfte, Forlaget Cicero, 349 sider, oversat af Ulla Lauridsen, udkom 26. november 2020