Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Margrete I
Margrete d. 1. er en af de absolut allermest markante kvindeskikkelser i danmarkshistorien. Hun samlede Norden, overlistede mændene – både de danske, de norske, de svenske og de tyske – og skabte en drøm om et nordisk storrige, der først endegyldigt gik tabt mere end 100 år senere.
Hendes gerninger og politik er (forholdsvis) veldokumenteret, og her mere end 600 år efter hendes død er hun fortsat med at fascinere. Politikeren, javist. Men også den 10-årige pige, der bliver gift og må flytte til Norge for at blive opdraget af en den hellige Birgittas skrappe datter. Den unge mor, der kæmper for at få sin søn på den danske trone. Og så det enorme og ødelæggende slag, som hun alligevel rejser sig fra: tabet af Oluf, der ikke bare var hendes søn, men også hendes eneste legale adkomst til magten.
Indtil hun fandt på en løsning, altså.
Bag alt dette er der også et menneske, en kvinde af kød og blod som må have følt og tænkt, været stærk og været svag. Været i tvivl og været sikker. Og været parat til at gribe efter magten og gøre det, der var nødvendigt for at regere sin fars rige, sin mands rige – og det Sverige, som både den norske og den danske kongeslægt havde attrået så længe.
I Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman får hun liv og tanke, så man næsten tror at det kunne være virkeligt. Marstrand-Jørgensen skaber en formidabel kvindefigur og en udviklingsroman, der bygger op fra den usikre, ensomme pige i et fremmed land til et viljestærkt, ambitiøst, intelligent og målrettet magtmenneske. En kvinde der tør tage kampene, men samtidig også tvivler. En af vores historieske helte, der alligevel også får lov til at være vred, ubehagelig, tvivlende og sårbar. Det er stor kunst, og det er en virkelig god roman.
Marstrand-Jørgensen har givet Margrete-figuren dybde og liv ved at udstyre hende med modsætningen Kerstin, naturbarnet med din mystiske fortid, hvis personlighed og rolle spiller fornemt op mod Margrete selv og komplementerer hendes karakter – ikke set bedre siden Johs. V. Jensen opdigtede Mikkel Thøgersen som modspil til den konge, der endegyldigt kom til at lægge drømmen om Margretes Kalmarunion i graven.
En roman på 600 sider er en lang roman, men Margrete I. kan bære det. Det er virkelig en fremragende historisk roman.
Bogblogger har tidligere anmeldt Sorgens grundstof af samme forfatter.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Margrete I. 600 sider, Gyldendal. Udkom 25. september 2020