Churchill, Stauning og nu FDR. Ubevidst har jeg gennem det sidste års tid læst mammutbiografier om tre af de allerstørste politikere i det sidste århundrede. Tre karismatiske statsledere, der har det tilfælles, at de stod i spidsen for deres lande under anden verdenskrig.

På listen over det 20. århundredes største personligheder ligger FDR i min optik i top 3, og der var derfor ingen tvivl, da jeg ved ophørsudsalget i den lokale boghandel så denne 860 sider store mursten. FDR er en personlighed som man som dannet menneske og politisk og historisk interesseret bare bør vide mere om. Så må femikrimierne og andet letbenet gejl pænt vente.

Jean Edward Smith er en grundig mand, og man får fornemmelsen af at intet om FDR’s liv er gået hans næse forbi. Og selvom vi kommer ned i detaljerne i en grad som næsten kun matches af Clintons selvbiografi, så er det skrevet godt og flydende. Barndommen fylder lige tilpas lidt, mens de første år i delstatspolitik og som vicemarineminister måske fylder en anelse for meget i forhold til hans præsidentperiode. Manden er trods alt præsident i mere end 12 år i en af de absolut mest dramatiske perioder i både USA og verdens historie. Så mon ikke der burde være stof nok til flere sider om årene 1932 – 44. Omvendt kan man argumentere for at dette er en biografi omhandlende hele FDR’s 63 år lange liv. Vil man zoome ind på 2. verdenskrig, så er det ikke just en historisk periode, hvorom det er svært at opstøve litteratur – hvor Roosevelt i ny og næ er nævnt.

Biografier om store statsledere, som virkelig har udrettet noget stort – som for eksempel at få USA ud af depressionen med “New Deal” eller at være med til at vinde anden verdenskrig – kan have en tendens til at blive meget positive i deres beskrivelser af hovedpersonen og hans gøren og laden. Det er naturligvis ikke overraskende, da folk som Stauning, Churchill og FDR ofte har været i en klasse for sig selv. Men ingen er perfekte og ikke alt går som man gerne vil have det til at gå. Jean Edward Smith formår meget overbevisende at påpege og analysere de situationer, hvor FDR rent politisk virkelig fejlfortolkede tingene big time og dummede sig. En reform af systemet hvorved højesteretsdommere udpeges mødes med stor modstand fra alle sider, men FDR er for stædig til at indse at han ikke kan vinde kampen. Og det skader ham gevaldigt. Det er bare et eksempel på hvordan Smith ikke holder sig tilbage med også at omtale FDR’s fiaskoer. Historien om hvordan FDR i starten af sin politiske karriere som senator i New York ofte kæmpede blodigt mod lovforslag, for så efterfølgende at udlægge det som om det nærmest var ham personligt, der fik det gennemført, er også en interessant mindre flatterende side af den store statsmand. Desuden går Smith ikke udenom FDR’s kærlighedsliv, hvor ægteskabet med Eleanor var ren og skær proforma, da det ikke var acceptabelt på det tidspunkt for en person i hans stilling at blive skilt. Smith er meget åben om hvordan flere andre kvinder var langt tættere på FDR.

Som om historien om FDR’s fire embedsperioder som præsident under depressionen og anden verdenskrig ikke var nok, så blev FDR også ramt af polio i 1921 og sad i rullestol eller gik med krykker de sidste 24 år af sit liv – mens han bekæmpede både Hitler og den sociale nød og undergang med sit enorme “New Deal”- investeringsprogram, hvis modstykke ikke er set siden. Beskrivelsen af alle de reformer og initiativer Roosevelt fik søsat i sine første 100 dage i sin første embedsperiodes start i 1932 tager helt vejret fra en. Initiativer, der med et kraftfuldt ryk fik depressionens åg hevet væk fra den amerikanske befolknings skuldre.

Ligesom med biografien om Stauning, så kan man ikke undgå at blive helt høj over at læse om disse helt store politikere og hvordan de var med til at lave verdenshistorie og skabe den verden vi har i dag.

Jean Edward Smith: FDR – Franklin D. Roosevelt. Gyldendal, 2009. 863 sider.