Jeg bliver altid klogere af at læse Sissel-Jo Gazans bøger. Hun fører mig ind i verdener, jeg ikke kender, og områder, jeg ikke ved noget om, og jeg er imponeret over, at hun kan underholde og ”undervise” på én og samme tid. Hun skriver ubesværet om komplicerede emner, og hun behandler de hårdeste emner nøgternt og usentimentalt, samtidig med at hun får læseren til at føle det hele. Sproget er elegant, men uprætentiøst. Det er drøngodt.

Hvide blomster handler om pigen Jenny, der vokser op på Samsø i en broget familie. Hun bor sammen med sin mor og i nærheden bor hendes kusine Tessa, der er datter af hendes mors bror Onkel Jimmy. Onkel Jimmy kommer og går, men hos Tessas mor Mona bor også en række andre halve søskende, samt nogle plejebørn, herunder pigen Bettina. Men en dag forsvinder Bettina sporløst. Ingen ved, hvor hun er, eller om hun er i live, og der er mange mistænkte i lokalsamfundet. Jenny bliver i tvivl om alt, hun kender og hvem hun kan stole på.

Hvide blomster handler om rigtig mange ting. Den handler om botanik, tatoveringer, familierelationer, hævn, pædofili, spirende ungdomskærlighed og seksualitet. Om socialt arbejde, medmenneskelighed, hemmeligheder og tilgivelse. Om stoffer, kriminalitet og svigt.

I virkeligheden ville jeg normalt sige om sådan en bog, at den gaber over for meget, at den stikker i for mange retninger og at der nemt kunne være sparet nogle emner og dermed nogle sider. For den er lang. Men det gør den bare ikke, for forfatteren har styr på sin historie, sine detaljer og sine karakterer og sammenhængen i det hele, så jeg ville ikke have undværet en eneste af elementerne.

Genremæssigt ved jeg ikke, hvor jeg skal placere den. Og om den overhovedet skal placeres. Der er elementer af krimi, det er en slægtsroman, det er en historisk og videnskabelig roman. Den blander fakta og fiktion. I det hele taget er denne her roman ’all over the place’, og heldigvis for det.

Sissel-Jo Gazan kan noget helt særligt, og det var en kæmpe fornøjelse at læse Hvide blomster, der på trods af sine 500 sider glider ned på ingen tid, fordi den ikke er til at lægge fra sig. Jeg har læst flere af hendes romaner, og det her er klart min favorit, selvom de andre også er rigtig gode. Læs også mine anmeldelser af Dinosaurens fjer, Svalens graf og Blækhat.

En meget stor anbefaling herfra.

Sissel-Jo Gazan, Hvide blomster, Politikens forlag, 6. oktober 2020, 506 sider.