Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer
I en tid hvor krimigenren er på sit højeste og vi bombarderes med nye krimiforfattere fra hele Norden skal der efterhånden lige lidt ekstra til, førend en krimi bliver rigtig imponerende og fangende. Og i en tid hvor det godt kan være svært at finde en enkeltstående krimi, der ikke bygges op omkring en kriminalkommissær og hans kvindelige sidestykke og efterfølges af bind på bind, blev jeg glædeligt overrasket over at støde ind i Sissel-Jo Gazans videnskabelige krimi, Dinosaurens fjer.
Anna er ung, enlig mor og ambitiøs specialestuderende, der forsøger at klare hverdagens strabadser uden for meget hjælp udefra. Hun forsøger hele tiden at finde balancen mellem sin dårlige samvittighed som mor og sine høje ambitioner som studerende. Da hendes specialevejleder findes myrdet og hun selv mistænkes på grund af deres anstrengte forhold, går alt op i en spids og hun er lige pludselig fanget i et sammensurium af familierelationer, professionelle relationer, løgne og magtkampe samtidig med, at hendes fortid banker på døren. Anna får en opklarende rolle i forhold til forbrydelsen, hvilket går igen i hendes privatliv, hvor brikkerne også ligeså langsomt begynder at falde på plads.
Fortællingen foregår i nutidens København og tager fat på flere emner undervejs, der gør, at vi lærer flere af karaktererne godt at kende uden at den smører for tykt på i forhold til at få os til at tage stilling til deres mulige skyld/uskyld.
Dinosaurens fjer har alle de egenskaber en god krimi skal have i form af en forbrydelse, en række aspekter, der muliggør flere gerningsmænd, hvilket får læseren med på tankespillet, en kriminalkommissær, hvis baggrund vi også lærer at kende og så lidt kærlighed. Lige som det skal være. Men så har den bare også lidt mere. Noget der på sin vis er meget lidt håndgribeligt, men som kommer til udtryk via den mere moderne og lige på stil, der gør fortællingen mindre traditionel i sit udtryk. Og så det, at den er bygget op omkring en faglig debat, der har den positive effekt, at man også lærer noget undervejs. Den faglige debat holdes hele tiden på et niveau, der gør, at man ikke keder sig, hvis man ikke synes naturvidenskab og dinosaurer er vildt spændende – men det gør fortællingen mere intelligent.
En enkelt anke er, at den kunne være sluttet lidt mere sofistikeret. Den er godt sammensat og tilpas udspekuleret, men det er lige på grænsen med alle de tilfældigheder, der til sidst medvirker til, at ligningen går op. Forbrydelser, der opklares ved at en eller anden har overnaturlige evner mister skarphed og intelligens i forhold til at sætte en rigtig god opklaring sammen, hvilket dog ikke er tilfældet i Dinosaurens fjer.
Det er en rigtig god bog, der kan læses på et døgn ved poolen, da man hurtigt bliver fanget af fortællingen, og den er måske mere læsevenlig for et yngre publikum end mange af de andre krimier, vi ser for tiden, hvor kriminalkommissæren er en fraskilt mand på 40+, der genfinder kærligheden og hvor der efterfølgende godt kan gå lidt kaffe og kage i den. Jeg ærgrer mig over, at jeg lod den vente på reolen så længe og er glad for at have fået den læst!
Sissel-Jo Gazan, Dinosaurens fjer, 2008, Gyldendal, 446 sider.