Erwin Neutzsky-Wulff : 9999
Hvad ved vi egentlig om os selv og vores verden? Hvor meget af det, har vi bare vænnet os til at tro i en sådan grad, at vi tror, at vi ved det? Hvor meget af det, har vi bare besluttet os for at tro på, for at kunne forstå verden omkring os, uden egentlig at have beviser for, at sådan er det? Det er nogle af de tanker, den aktuelle bog 9999 beskæftiger sig med.
Men lad os starte med, hvad vi ved: Hovedpersonen vågner i en kahyt på et skib. Han kan ikke huske sit navn, og kan faktisk heller ikke huske det ansigt, han ser i spejlet. Han har ingen erindringer om sin fortid og sig selv overhovedet, og begynder derfor at prøve at slutte sig til sin identitet ud fra de genstande, der også befinder sig i kahytten. Der er nogle artikler med et navn på, kan han måske have skrevet dem og være journalist? Det er en af flere muligheder, han kommer på. Han begynder så småt at vove sig udenfor kahytten og opdager, at han tilsyneladende er mutters alene på et stort krydstogtskib.
Flere tankeeksperimenter senere er han ikke rigtig blevet klogere på sin identitet, men til gengæld har han fået selskab af først en ung kvinde, og derefter en ældre herre. De har hver deres teori om, hvorfor de er på skibet, og hvad det indebærer. Men har en af dem ret? Som hovedpersonen på et tidspunkt tænker, så er man måske nødt til at beslutte sig for at tro på noget af det, bare for at kunne have et udgangspunkt.
Sprogmæssigt er bogen velskrevet, om end jeg ikke kan lade være med at tænke, at bogens danske forfatter læser meget engelsk. For nogle steder i romanen virker brugen af ord som suggestion, fantasmagorisk, infatuation, prædator nærmest som om det danske er oversat fra engelsk. Det gør dog hverken fra eller til, for bogen er velskrevet, det er bare lidt pudsigt.
Det ikke en bog man kommer sovende til, men det skal nu ikke afholde dig fra at læse den. Hvis du godt kan lide en spændende bog, som du er nødt til at tænke lidt over for at kunne følge med, så er 9999 et fint bud.
Erwin Neutzsky-Wulff, 9999, Forlaget Borgen, August 2010, 373 sider.
Glad you liked it (pardon my French). Men ord som suggestion, fantasmagorisk og prædator er nu ikke specielt engelske – faktisk står de alle sammen i Gyldendals Røde Fremmedordbog!
Tak for kommentaren – og tak for en god læseoplevelse med 9999.
Jeg er helt enig med dig i, at ordene sagtens kan bruges på dansk – som du selv påpeger, er de jo at finde i Fremmedordbogen. Men Fremmedordbogen er vel netop karakteriseret ved at indeholde ord, der kommer fra fremmede sprog. Størstedelen af ordene i Fremmedordbogen er velintegrerede på dansk, som for eksempel garage og restaurant, men den indeholder alligevel en del ord, hvor den danske pendant bruges langt oftere. Og det er i den forbindelse, at jeg mener, at de nævnte ord er sjældne gæster i dansk skønlitteratur. For eksempel ser man som oftest, at der bruges ordet rovdyr frem for prædator. Nogle gange rammer de importerede ord langt bedre plet end deres danske modstykker, og ordet infatuation er et af disse ord, hvor jeg vil mene, at de danske modstykker ikke er helt dækkende. Men det er stadig ikke et ord, man ofte ser i danske bøger.
Som sagt kunne jeg bare ikke lade være med at studse over brugen af ord, som jeg selv næsten udelukkende er stødt på når jeg har læst bøger på engelsk. Og som jeg også skriver, så trækker det ikke fra i læseoplevelsen. Det er såmænd nok endda de færreste, der vil studse over det.