Charlotte Blay: Lebensborn – et barn til Hitler
Kan du heller ikke få nok af at læse om 2. verdenskrig, så har du nu her muligheden for at læse om en del af nazismens historie, som de færreste har hørt om – Lebensborn, projektet der skulle sikre racerene børn til Hitler. Historien er baseret på virkelige hændelser, hvilket blot gør den endnu mere gribende og forfærdelig.
Willi vokser op som plejebarn hos Anna og den krigsinvalide Henry i Østpreussen sammen med sin søster Gretchen og stedbrødrene Otto og Horst. Han lider af onde mareridt, men har ellers ingen erindring om, hvor han kommer fra. Da russerne nærmer sig fra øst, tvinges familien på flugt sammen med tusinder af andre. De plages af sult, kulde og træthed, men fortsætter fremad i håbet om et bedre liv mod vest.
Efter krigen slår familien sig ned i DDR og lever på en bondes nåde, da han giver dem lov at bo på sin gård, hvor de tjener til kost og logi ved at hjælpe med arbejdet på gården. Det er et hårdt liv, og Willi bliver mobbet i skolen, fordi han er flygtning. En dag ændres alt dog, da Willi og Gretchens biologiske mor tager kontakt til dem og ønsker at få dem hjem igen. Hun bor i Vestberlin, og det er en stor chance for de to søskende til at få et bedre liv. Men det er ikke nødvendigvis lykken for Willi at bo i Vestberlin, hvor de bølgende marker er skiftet ud med grå beton. Samtidig vokser hans trang til at vide mere om sit ophav.
Mange år senere bor Willi på en gård i Danmark, da han hører om Berlinmurens fald. Det sætter en lavine af følelser i gang i Willi, og han beslutter at rejse til Tyskland for at finde svar på sine mange spørgsmål om, hvor han kommer fra.
Der er efterhånden skrevet rigtig mange bøger om 2. verdenskrig, men jeg var alligevel aldrig stødt på begrebet Lebensborn før. Lebensborn betyder livskilde og var et projekt oprettet af nazisterne i forsøget på at sikre racerene børn til Hitlers tusindårsrige. Projektet blev oprettet i 1935 og varede til krigens afslutning. Det gik ud på, at racerene blonde kvinder fra Tyskland og Norden fik børn med SS-officerer på de til projektet oprettede fødehjem rundt om i Tyskland. Børnene skulle her opdrages i nazismens ånd og genbefolke Det Tredje Rige. Lebensborn er en meget overset del af nazismens historie, hvilket nok skyldes, at det har været og stadig er forbundet med enorm skam for både kvinderne, der frivilligt lagde krop til projektet i idealismens navn, og børnene, der helt uforskyldt blev født ind i et grusomt system.
Lebensborn – et barn til Hitler er baseret på virkelige begivenheder, da Charlotte Blays svoger er undfanget på et af fødehjemmene. Hun hjalp ham kort efter murens fald med at undersøge hans baggrund, men det er først nu, at hun har færdiggjort denne fiktive fortælling om Willi inspireret af svogerens liv.
Bogen er en medrivende historie, hvor vi endnu engang er vidne til den ondskab og frygt, der prægede Tyskland før, under og efter 2. verdenskrig. Samtidig med at vi følger Willis skæbne, får vi i tilbageblik indsigt i hans biologiske mors tanker, valg og liv, da hun som ung beslutter sig for at deltage i Lebensborn-projektet. Det er en stærk og skræmmende fortælling, som endnu engang understreger, hvor vigtigt det er, at vi aldrig glemmer grusomheden og ondskaben, så vi ikke risikerer at gentage fortidens fejl.
Charlotte Blay, Lebensborn – et barn til Hitler, Byens Forlag, 366 sider, september 2020