”Neonazi” er ganske skræmmende læsning. Men chokerende nok er den ikke så overraskende. De mange historier fra det nynazistiske miljø i Tyskland bekræfter mere eller mindre det, jeg i forvejen vidste om det. Og de historier, der byder på nye oplysninger, bekræfter de gætterier, jeg selv har haft om det.

Vi følger den anonyme (heldigvis) Timo F., der fra barnsben af vokser op i et antisemitisk miljø, hvor de hånlige bemærkninger om ikke-ariske tyskere for alvor sætter deres præg på ham, når han når puberteten. Blandet med en på mange måder udfordret barndom med skiftende stedfædre ligger det derfor lige til højrebenet, at Timo kan finde støtte i det nynazistiske miljø.

Timo tror på nationalsocialismen. Eller han finder den fascinerende. Han mener dog, at indskrænkelse af den personlige frihed og centralisering af magten er for svagt og for lidt. Timo bliver allerede i en ung alder fascineret af det jødiske fjendebillede – og af den meget aggressive musik, der støtter dette racehad. Og så er der tøjstilen …

Gennem bogen hører vi om hans deltagelse i møder, samtaler, aktioner med mere, indtil han en dag ’bliver voksen’ og ikke længere kan forsvare at være med blandt de hadske grupperinger af unge.

Bogen er som sagt udmærket, idet den blot er med til at gøre os opmærksom på, at alle ekskluderende miljøer kan være grobund for et had bundet op på historisk fiktion. De miljøer findes der rigtig mange af. Og hvor vi måske havde på fornemmelsen, at internettet og informationernes frie bevægelighed ville afhjælpe disse kultursvulster, så er vi nok blevet noget klogere i dag, hvor vi erkender, at mange mennesker aldrig når ud over deres egne echo chambers. Om de så kalder sig nynazister, kommunister eller tilhører radikale religiøse bevægelser. Et endnu mere skræmmende eksempel end bogen her er jo, da den tidligere iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad i september 2011 fra FNs talerstol udviste en skræmmende uvidenhed om verden i dag og fik folk til at udvandre i hober men sine fantasiverden-baserede beskyldninger.

Og netop derfor er bogen relevant. Den handler i dette tilfælde om nynazisme. Nynazister kan dog være forholdsvis lette at udpege. Men den handler også om alle mulige andre grupperinger, hvor meninger og holdninger kan blive dyrket uden dybere faktatjek.

Bogen er meget brugbar – også selvom den ikke byder på de helt store overraskelser. Den kan i den grad bruges til at huske folk på, at de lavthængende frugter langt fra altid er dem, der smager bedst. Og Timos historie kan være en advarsel til alle, der bevæger sig ind i miljøer, der er lukkede og lægger andre for had. Og derfor er den også rigtig god at læse.

Timo F.: ”Neonazi”, Forlaget Straarup & Co., 216 sider, udkom juli 2020.