// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Thóra Hjörleifsdóttir: Magma
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Thóra Hjörleifsdóttir: Magma

Skrevet af den 27. december 2020 – 06:01Ingen kommentarer

Wow! Vild roman!

“Forestil dig kærligheden som en mønt. På de ene side er der ømheden og glæden, på den anden usikkerhed og frygt. Når mønten kastes, er sidstnævnte altid en risiko…”

Vi møder den unge kvinde Lilja og hendes kæreste. Veninderne kan ikke lide kæresten. Det kan jeg heller ikke. Men Lilja er forelsket, tiltrukket og bange for at miste. Han har børn, han ikke ser. Han er evighedsstuderende. Han gør Lilja jaloux. Og nå ja, så har han haft en fucked-up opvækst. Magma er en fed roman, som jeg lynhurtigt blev suget ind i. En roman om et usundt parforhold, der i den grad fører til et mentalt overgreb. Vigtig og interessant læsning!

På bogens bagside spørges der til, om kærligheden kan gøre, at man mister realitetssansen. Jeg er ikke så sikker på, at det er kærligheden i sin rene form, der kan gøre, at man mister fornuften, men måske nærmere begæret, frygten for repressalier eller angsten for at miste, der kan smadre ens realitetssans.

“Det går måske ikke godt mellem os hele tiden, men vi har alligevel sex rigtig tit. Mindst en gang om dagen, som regel oftere. Han er nødt til at knalde mig hele tiden, ellers bliver han opfarende og gnaven. Jeg vil gerne have, at han har det godt.” What?! For at bevare den gode stemning, gør Lilja alt hvad hun kan får at føje sin kæreste. Også selvom det overskrider hendes egne grænser gang på gang.

Romanen er bygget op med en masse korte afsnit / små tydelige scener. Det gør bogen meget overskuelig, let at læse og både stemnings- og billedskabende. Jeg kan ret godt lide den komprimerede og klare stil, hvor teksten er skåret helt til. Med sine kun 130 sider er romanen dog hurtigt læst. Jeg kan kun håbe, at flere af hendes udgivelser findes vej til Danmark.

Og så har jeg med læsningen lært nye begreber, som jeg nok ikke kommer til at bruge i andre sammenhænge end i denne anmeldelse: strawberry milkshake og snowballing. Kender du begreberne? Det første begreb dækker over, når “en mand kommer i en kvindes ansigt, samtidig med at han slår hende, så hun får næseblod” (what, seriøst, er der nogen der praktiserer det?). Og det andet er “når en mand kommer i en kvindes mund, og hun spytter det tilbage i hans mund”. Hmn. Den lader vi bare stå.

Thóra Hjörleifsdóttir (f. 1986) er islandsk forfatter. Hun har udgivet tre digtsamlinger og Magma er hendes debutroman, og den første af hendes udgivelser, der er oversat til dansk. Magma er også udgivet i USA og England og har modtaget flotte roser.

Thóra Hjörleifsdóttir, Magma, Forlaget Silkefyret, December 2020, 130 sider, Oversat fra islandsk af Nanna Kalkar.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.