“Pandemien sætter vores forestillingsevne på en prøve, den aldrig har været på før: Vi bliver tvunget til at erkende, at vi er uløseligt forbundet med alle andre mennesker, og at vores valg ikke bare gælder os selv. I smittens tid er vi én eneste organisme. I smittens tid bliver vi igen et fællesskab.”

Når katastrofer som en Corona-pandemi indtræffer og ændrer vores hverdag og sædvanlige levemønstre, har man brug for at forstå. Forstå, hvordan og hvorfor netop vi skal rammes af så tragisk og omfattende en krise som denne. Hvorfor os? Hvorfor nu?

Disse spørgsmål forsøger forfatteren og fysikeren Paolo Giordano at besvare i dette korte filosofiske værk, som med matematikken som grundlag forsøger at finde hoved og hale i pandemiens mange kringelkroge og facetter.

“I smittens tid” er en slags krydsning mellem dagbogsnotater og essays. Den er skrevet umiddelbart efter Italien lukkede ned efter Coronaens dramatiske indtog, og, som sammen med Kina blev en af pandemiens frontlinjer. Da Giordano publicerede forløberen til denne bog, essayet “Smittens matematik” gik det omgående viralt og ændrede debatten om COVID-19 fundamentalt. Nærværende bog er blevet mindst ligeså populær, og er i skrivende stund en af verdens mest læste bøger om pandemien, og er udkommet i 33 lande.

Når man læser bogen, skal man have i baghovedet, at da den blev skrevet i februar. Og der stadig var diskussion mellem fagpersoner om alvorligheden af Covid-19. Italienske politikere påstod, at alt var under kontrol. Men Pablo Giordano var ikke et øjeblik i tvivl om situationens alvor. Han havde nemlig sat sig ind i “smittens matematik”, som han kalder det i bogen. I et klart og let forståeligt sprog forklarer han, at smittens vækst er eksponentiel. Det ved det almindelige oplyste menneske selvfølgelig godt i dag, hvor vi er blevet bombarderet med udtryk som “smittetryk”, “R nul” og så videre. Men som Giordano påpeger, så er det vigtigt at forklare folk, at den eksponentielle vækst er indskrevet i selve virussens natur – og det gør den forudsigelig, selvom det ser ud som om, den er ude af kontrol. Man kan altså lave en række tiltag for at dæmme op for den og bryde smittekæden.

En af hans hovedpointer er, at Coronasmitten er et udtryk for globaliseringen og den sammenfiltring på kryds og tværs, som vores moderne samfund er præget af. Smitten er en infektion i vores menneskelige og mellemmenneskelige relationer. Vores handlinger angår ikke længere os selv – hvis vi ikke udviser hensyn, og tager de korrekte forholdsregler som at blive hjemme, bære maske, have et meget højt hygiejneniveau etc., så er vi selv med til at sprede smitten – og dermed de katastrofale følger af den.

For at forklare, hvordan vi er havnet i denne uhyggelige situation peger Giordani på både klimaforandringer, naturødelæggelser og fake news som uhyggelige medvirkende faktorer, og som mennesket selv står bag. Når skovene brænder og dyrearter uddør, skal de farlige mikrober og organismer finde andre værter at leve i og af – fx mennesker. Derfor kan et dyremarked i Kina udløse en pandemi. Alt fører med andre ord tilbage til os selv. Mennesket er den mest invaderede art i et skrøbeligt og forunderligt økosystem, og smitten bliver et symptom på den infektion i vores økosystemer, som vi selv har skabt. Det er både barsk og meget, meget interessant læsning.

Jeg ville ønske, at alle ville læse disse kloge ord. Ikke mindst dem, der afviser al videnskabelig dokumentation, og som tror, at alle tiltag imod Corona er et brud på deres personlige frihed. Dem, der slet og ret er med til at holde smittespredningen i gang. Dem, der demonstrerer imod brugen af mundbind, dem, der ikke holder afstand. Jeg er fuldstændig enig med Giordani: Vi skal have mod til at give afkald! Og så skal vi for alt i verden tage hensyn til andre end os selv!

Paolo Giordano: I smittens tid, Klim, 88 sider, udgivet på dansk 22. maj 2020, fremragende oversat af Thomas Harder.