Hvis du tror, du skal ligge og slappe af i hængekøjen med denne bog, så tager du grueligt fejl. I fortsættelsen til Daniel Coles anmelderroste debut Kludedukken er der action fra første side, og tempoet sættes på intet tidspunkt ned, snarere tværtimod – jeg havde nærmest åndenød bogen igennem. Det er rasende godt og krimi, når det er bedst. Daniel Cole giver i Bødlen Chris Carter (hvis anden bog sjovt nok også hedder Bødlen) og Matthew Arlidge kamp til stregen.

Vicekriminalkommissær Emily Baxter har stadig svært ved at komme sig over Kludedukkesagen og drikker nok lidt mere, end hvad godt er. Hendes partner Fawkes er forsvundet, hendes eneste allierede i drabsafdelingen er gået på pension, og hendes kæreste presser på, for at de skal flytte sammen. Og så dukker et nyt lig op i New York, som tilsyneladende har forbindelse til Kludedukkesagen.

Baxter tager modvilligt til USA for at hjælpe specialagent Curtis fra FBI og CIA-agent Rouche med opklaringen af det makabre mord, hvor et lig er blevet spændt op på Brooklyn Bridge med ordet “Madding” skåret ind i brystkassen. Da flere tilsvarende mord finder sted på begge sider af Atlanten, står det klart for trekløveret, at morderen kun lige er begyndt, og nu starter en vanvittig kamp mod tiden for at fange den gale morder, inden han har held til at fuldbyrde sin ondsindede mission.

Jeg var vild med denne bog. Den har efter min mening alt det, en virkelig god krimi bør have: blodige mord; en udspekuleret morder; politifolk, der kan tænke uden for boksen; og et hæsblæsende tempo, som gør, at man slet ikke kan lægge bogen fra sig. Ondskaben driver ned ad siderne i Bødlen, og den er bestemt ikke for sarte sjæle, så er du ikke til grusomme detaljer og masser af blod, er den ikke noget for dig.

Bødlen indeholder mange spændende karakterer. Emily Baxter er r*virriterende og øretæveindbydende og mindede mig en del om Matthew Arlidges hovedperson Helen Grace, men hun har alligevel en vindende og sårbar side, som gjorde, at jeg gerne ville vide mere om hende. Rouches mystiske væsen pirrede min nysgerrighed, for hvad var det for hemmeligheder, han gemte på? Og gennem hele bogen fylder Fawkes som en usynlig følgesvend, man ikke kan tro, er forsvundet for alvor. Jeg er spændt på at se, hvor trilogien ender for disse interessante karakterer.

Jeg har heldigvis den sidste bog i trilogien, Slutspil, liggende klar – det havde været ulideligt at skulle vente på fortsættelsen. Bogen kan godt læses uafhængigt af den første bog i serien, men jeg vil anbefale, at man læser Kludedukken først.

Er du fan af Chris Carters Robert Hunter-serie eller Matthew Arlidges Helen Grace-serie, er denne bog sommerens must read. Du vil ikke blive skuffet!

Daniel Cole, Bødlen, Hr. Ferdinand, 409 sider, oversat af Michael Krefeld, juni 2020