Totalt overraskende plot, hæsblæsende handling og spændende personkarakterer. Det er opskriften på Daniel Coles krimi, som er rigtig god underholdning. Den lettere ramponerede politimand William Fawkes, til dagligt kaldet Wolf, er en af hovedpersonerne sammen med bl.a. den garvede politikvinde Baxter og den nyligt uddannede Edmunds.

Wolf har lidt ondt i fortiden, fordi han for år tilbage jagtede en morder, der slog unge piger ihjel ved at sætte ild til dem. Wolf finder manden, Naguib Khalid, som han er sikker på er skyldig. Men under retssagen bliver Naguib Khalid kendt uskyldig af nævningene, og Wolf overfalder ham, hvilket får store konsekvenser for hans fremtidige virke som politimand – og for hans ægteskab med Andrea, der arbejder som studievært.

Fire år efter er mange ting faldet på plads for Wolf. Han er fraskilt, men er tilbage igen og bliver som en af de første kaldt til et meget særpræget mord. Det er et lig, der hænger i en lejlighed. Ja, faktisk er der ikke tale om ét lig, men om seks lig. For skikkelsen der er hængt op, består af kropsdele fra seks personer, som med hver deres kropsdel bidrager til en kluddedukke. Endnu mere uhyggeligt bliver det, da det viser sig at kludedukken peger over på et vindue i Wolfs lejlighed, der ligger lige overfor. For hvad er tegnet i det?

Gruppen der skal opklare de seks mord får travlt, meget travlt. Det viser sig nemlig snart, at det ikke kun er arbejdet med at finde ud af, hvem de seks døde mennesker er, der er opgaven. De modtager et brev med seks kommende mordofre, som bl.a. er en borgmester og…. Wolf selv. Det bliver et kapløb med tiden, og med en morder, som på en eller anden måde hele tiden er et skridt foran opklaringsgruppen. Hvem er den skyldige, og hvordan kan morderen hele tiden vide, hvad vej opklaringen går?

Kludedukken har et spidsfindigt tvistet plot, og er så absolut en meget spændende krimi. Det er Daniel Coles debutroman og jeg håber, at der kommer flere bøger fra ham.

Daniel Cole, Kludedukken, Politikens Forlag, 397 sider, oversat af Søren K. Barsøe, september 2017