Hvis du også var vild med Kingsbridge-trilogien, så er Aftentid og morgengry det oplagte julegaveønske i år. Den er dog ikke en fortsættelse af serien, men en såkaldt pre-quel, der tager os med tilbage til tiden før Jordens søjler og fortæller historien om, hvordan Kingsbridge opstod. Og endnu engang har Ken Follett skabt et mesterværk inden for historisk fiktion, der indeholder lige så meget drama, kærlighed og had som de første tre bøger i serien.

Vi er i England i år 997 – den tidlige middelalder. Landet er under konstante angreb fra vikingerne. Den unge bådebygger Edgar mister både sin elskede og sin far, da vikingerne plyndrer hans landsby. Han og hans mor og brødre beslutter sig derfor for at drage bort og søge lykken et andet sted. Tilfældet vil, at de slår sig ned i den lille flække Dreng’s Ferry, hvor de til en start ernærer sig som bønder. Edgar er dog en driftig ung mand, der ikke vil slå sig til tåls med at være bonde. I Dreng’s Ferry møder han den fromme munk Aldred, der drømmer om at blive biskop i Shiring. De to danner et stærkt venskab, som med tiden også kommer til at omfatte den normanniske komtesse Ragna, der bliver gift med Wilwulf, der er ealdormandi Shiring. I starten er hendes ægteskab lykkeligt, men hendes svigerfamilie – der bl.a. består af Wilwulfs to stedbrødre, thegnen Wigelm og den nådesløse biskop Wynstan – hader hende. Hun har nemlig ben i næsen og lader sig ikke koste rundt af de to brødre til deres store ærgrelse. De gør derfor, hvad de kan for at gøre hendes liv til et helvede, og de skyr ingen midler for at øge deres magt over hende og resten af befolkningen i Shiring. Da også Aldred og Edgar kommer på tværs af Wynstans planer, er det starten på en langvarig fejde, som uvægerligt vil komme til at koste liv.

Aftentid og morgengry er en episk fortælling om afgrundsdyb kærlighed, enorm uretfærdighed, livet i den tidlige middelalder, slaver, konger og adelsmænd samt kvinders og kirkens plads i samfundet. Det er også en historie om at følge sine drømme og kæmpe for retfærdighed og kærlighed. Romanen foregår over en periode på knap 10 år, hvor de gode og de onde kæmper en ulige kamp om magten. Og ikke nok med det fantastiske plot, som Follett har skabt, så har han igen lavet grundig research om Englands historie omkring det forrige årtusindskifte. Det er en ren fornøjelse, hvordan han spinder fakta og fiktion sammen til en overbevisende fortælling i højt tempo og med et spændingsniveau, så jeg flere gange måtte holde en pause for at få pulsen ned og ikke råbe ad karaktererne, når de var særligt ondskabsfulde og udspekulerede.

Hvis du syntes, der var lidt for mange og lange beskrivelser af katedralbyggeri i Jordens søjler og Uendelige verden, kan jeg berolige med, at det stort set er fraværende i denne bog. Edgar bygger både, huse og kanaler, men hans teknikker hører vi ikke meget om.

Indblikket i livet i England var rigtig spændende, for det ligner jo på ingen måde livet i dag. Kvinder var intet uden en mand og blev tit holdt som slaver i ølhuse og kroer, hvor de fungerede som både tjenere og prostituerede. Hvis en adelsmand døde, var det kongen, der bestemte, hvad der skulle ske med hans enke. Ragna stikker derfor også ud i historien som en meget atypisk adelskvinde på sin tid, da hun ikke agter at lade nogen diktere, hvad hun må og skal og bør. Kirken spillede dengang også en markant større rolle i samfundet, og især biskopper havde stor magt, da de blev anset for at være Guds talerør, og dem skulle man ikke sætte sig op i mod, medmindre man var klar til at tage de forfærdelige konsekvenser, det ofte fik.

Jeg læste bogen langsomt for at nyde Folletts eminente historiefortælling, der trods sine 835 sider ikke er en side for lang – for min skyld måtte han gerne have skrevet mindst 100 sider mere om Aldred, Edgar og Ragna. Da jeg lukkede bogen, var det som at tage afsked med gode venner. Det er noget af det, Follett kan bedre end de fleste andre. Man kommer helt ind under huden på karaktererne og lever og ånder med dem, føler deres smerte og deres glæde, deres sorg og deres savn. Og man hader skurkene inderligt, fordi de er blottet for enhver positiv menneskelig egenskab. Det er ganske enkelt fremragende!

Du kan læse vores anmeldelser af andre af Ken Folletts bøger her.

Ken Follett, Aftentid og morgengry, Cicero, oversat af Alis Friis Caspersen, 835 sider, september 2020