Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864. Der er godt 250.000 indbyggere, hvoraf ca. 15.000 tilhører det tyske mindretal. Rig historie, varieret natur fra det flade markslandskab og Vadehavet. Et historisk skatkammer med velbevarede gamle byer, slotte, katedraler, og et væld af smukke museer samt hjemsted for Danmarks ældste by, Ribe.

Denne kontrasternes landsdel har altid fascineret mig. Himmel og hav, der smelter sammen, når der er vindstille, og går i ét med uendeligheden. I sandet og dyndet et sted mellem ebbe og flod, mellem sandbanker og vadehavsøer, stemmet op af græsklædte diger med marksenge i det inddæmmede bagland begynder denne forunderlige egn. Et landskab, der får tænderne til at løbe i vand, hvis man sætter pris på natur. En egn der får hjertet til at banke lidt hurtigere, hvis man er vild med historie og kultur.

Her i anledningen af hundrede år for genforeningen, forsøger bogen “Sønderjylland” at indfange og formidle denne forunderlige diversitet gennem billeder og ord. Lokale fotografer tager os med på en rejse gennem grænselandet, der sammen med portrætter af nogle egnens personligheder tegner et portræt af egnen.

Bogens bidragsydere er velvalgte, og det er forfriskende, at det ikke kun de åbenlyst kendte personer fra egnen som fx Søren Ryge Petersen og Bertel Haarder, der har fået en stemme. Men for eksempel også Hans Jørgensen Bonnichsen (tidligere PET-chef), forfatterne Gretelise Holm og Ole Sønnichsen, Sanne og Svend Brodersen fra Gram Slo, Hans Lautrup Nørgaard, der er brygmester på Vestslesvigsk Bryghus, Claus Pihl, der er fyrværker og museumsteknikker på historiecenter Dybbøl Banke og Christine Røllike Ditlefsen, der er biolog og naturvejleder på Vadehavscenteret.

Derudover bevæger bogen sig ned på den tyske side af grænselandet, og det er en fryd, at Dr. Christian Ring, der er kunsthistoriker og direktør for Noldemuseet deltager i bogen. Emil Noldes kunst er netop forankeret og rodfæstet i det tysk-danske grænseområde. Nolde voksede op med en stor mangfoldighed af sprog. I hjemmet talte familien platdansk, som er et andet ord for sønderjysk. I skolen var sproget det tyske rigssprog, højtysk. Men i religionsundervisningen talte man dansk, i hverdagen på markedet plattysk og hos de frisiske slægtninge var det frisisk man talte. At være født i grænselandet lå Nolde meget på sinde, og han var stærkt engageret i folkeafstemningen i Slesvig i 1920, hvor det skulle afgøres, hvad der skulle være tysk og hvad der skulle være dansk. Som han siger faldt det ham faktisk “ganske ejendommeligt og ikke altid lykkeligt at være født i et grænseland.”

Men som det altid er med denne type bøger, der vil vise mangfoldighed ved hjælp af mange foreskellige stemmer, skøjtes der blot på overfladen. Samlet set bliver bogen dog en fin prisme, der i små glimt fint reflekterer en af Danmarks mest fascinerende og forskelligartede landsdele. En slags udvidet turistbrochure om man vil.

Desværre er billedsiden relativt amatøragtig. Den mangler et samlet udtryk, og derfor giver den et forvirrende udtryk fremfor et smukt inspirerende forløb. Forklaringen er naturligvis, at det er lang række forskellige fotografer, der har bidraget til bogens billedside – både amatørfotografer og professionelle. Derfor mangler jeg i den grad en kunstnerisk rød tråd, der underbygger fortællingerne om denne vidunderligt smukke og fotogene egn. Det fortjener den.

Men hvis man ønsker en turguide i et smukt coffetableformat, og et hurtigt overblik over områdets unikke diversitet, så er bogen ganske god.

Uffe Buchard, Bertel Haarder, Søren Ryge Petersen, Gretelise Holm m.fl: Sønderjylland, Lindhardt og Ringhof, 336 sider, udkom 28. maj 2020.