“Jeg skynder mig ned på gaden, hvor jeg tager mig god tid til at få kørestolen bugseret ind i opgangen. Vi bor i stueetagen. Døren ind til lejligheden står åben, jeg har vendt ryggen til, mens jeg græder.”

Postkort fra Californien er en erindringsroman og hvilken en af slagsen! Forfatteren Tonny Vorm (f. 1967) er cand. mag i Amerikanske Studier og litteraturkritiker ved Information. Hvad han troede skulle være en bog om hans far og hans forhold (eller mangel på samme) til faren endte i højere grad med at være en roman om hans søn og forholdet til ham.

Det var en flyttekasse fyldt med gulnede fotos og postkort fra Californien, der oprindeligt satte forfatter Tonny Vorms søgen efter sig selv og sine rødder i gang. Flyttekassen havde tilhørt hans far og indeholdt nogle af de mange brikker, som Tonny Vorm havde manglet for at kunne lægge puslespillet om, hvem hans far egentlig var. Bogen beretter da også om forfatterens fars liv og vi besøger ham i Thailand, hvor han i livets efterår tager ophold. Men mest af alt er det tydeligt, at det er svært for fatteren at få greb om farens liv, da faren har været så fraværende i det meste af forfatterens opvækst.

Men det er især det år, der er fyldt med forfatterens dengang 10-11 årige drengs cancersygdom, der fylder i bogen. Og tak for det, for den del blev jeg øjeblikkeligt suget ind i. Jeg har selv en dreng på 11 år og læste side efter side for at sikre mig, at forfatterens søn kommer godt ud af det på den anden side. Det er svært ikke at blive rørt af fortællingen om den kræftsyge dreng. Helt nøgternt fortælles der om bilturene til og fra Rigshospitalet. Og blodprøver og kemo. Om hår der falder af. Om kørestolen der flytter ind. Om en dreng der forsvinder ind i sin iPad. Om bekymring. Og om håb. Det må være frygteligt at opleve, men det er ikke frygteligt at læse. Det er underligt nok mere som en gave at få lov til at fordybe sig i den historie.

Bogen er i en vis grad fragmentarisk. Vi har et nutidsspor, et spor i Thailand for ca. 5 år siden og det nævnte spor med den kræftsyge søn. Derudover har vi også en fiktiv historie med forestillingen om, hvordan farens opvækst måske kunne have været.

På de sidste sider i bogen gør Tonny Vorm sig tanker om, hvordan bogen bør skrives. “Jeg havde altid bedst kunne lide at skrive uden faste rammer, og det ville jeg også gøre her. Følge historien, digte, når det var nødvendigt, og redigere mig frem til en sammenhæng. Om det gik, ville tiden vise. Det vigtigste var at få sat ord på. At få skrevet noget.” Og det er langt hen af vejen, blevet lige som læseren gerne vil have det: Interessant, klogt, velskrevet og følsomt! Og så synes jeg faktisk, at det fungerer at få forfatterens mellemregninger og refleksioner med.

Tonny Vorm, Postkort fra Californien, Politikens forlag, April 2020, 309 sider.