Klassikeren Dekameron er for nylig udkommet i en fremragende nyoversættelse. Den består af hundrede vidunderlige fortællinger, der er så underholdende, at de får læseren til at smile frydefuldt. Erotik, et moderne kvindesyn og en sørgelig aktuel ramme, nemlig pesten i 1300-tallets Firenze, gør mesterværket både aktuelt og yderst læsværdigt.

Dekameron, verdens første novellesamling, er en væsentlig klassiker i verdenslitteraturen, og derfor er en genudgivelse i en ny oversættelse meget kærkommen. Den er oversat af Thomas Harder, som også står bag det særdeles instruktive forord. Det både placerer bogen i dens tidsmæssige kontekst, 1300-tallets Firenze, tegner et spændende forfatterportræt og giver en introduktion til værket og dets betydning for især Europæisk litteratur. Det er det rene guf for alle, der holder af litteraturhistorie.

Pesten i 1300-tallet er den begivenhed, der starter hele novellesamlingen, og er rammefortællingen om de 100 noveller, som Dekameron består af. Dekameron betyder 10 på græsk, og her referer tallet blandt andet til de 10 unge mennesker, syv kvinder og tre mænd, der mødes i Santa Novella Kirken i Firenze. De har frivilligt valgt at gå i isolation for at undgå den voldsomt smitsomme pests, vis inkubationstid er, ja, 10 dage.

I nutidens Corona-isolation valgte vi også at beskæftige os med kultur (morgensang), og natur (gåture) i de nære omgivelser. Hvad gjorde 10 rige unge i 1300-tallet? De isolerede sig på et slot uden for Firenze. For at undgå at forfalde til kedsomhed og usædelighed valgte de at bruge tiden på kultur, på fortællekunsten. De besluttede nemlig, at hver af dem, skulle fortælle en historie hver dag i løbet af de 10 dage. Det er disse historier, der udgør de 100 fortællinger, som Dekameron består af. Spændende og dybt underholdende noveller, som alle tager udgangspunkt i en begivenhed, som sætter gang i handlingen.

Boccaccio har samlet stof til disse noveller fra nogle af de historier, man kendte i samtiden fra orientalske eventyr til såkaldte krohistorier. Dem bearbejder han selvstændigt og gør dem ironiske og humoristiske, eller til, som han skriver, blot en “modhistorie”. Desuden gør han fortællingerne mere realistiske ved at forankre dem i tid og sted. Novellerne giver dermed et nyt syn på mange ting, for eksempel kvindesynet. Desuden bliver novellerne skoledannende for sæder og skikke samt kulturdannende. Historierne danner også inspiration for en række forfattere fra 1300-tallet helt frem til nutiden. Mest kendt er Chausers Canterbury Tales. Bemærkelsesværdigt er det også, at hele syv kvinder er fortællere, og at de på ingen måde står tilbage for de tre mænd i emnevalg og fortælleglæde. Novellerne er også kendte for at være temmelig frivole ved ret direkte at skildre erotiske forhold. Spændende og pikante.

Kvinderne fremstilles ret progressivt – enten som kloge eller snedige. I Elskeren i krukken, er hustruen gift med en lidt kedelig mand, så hun beslutter sig for at tage en elsker. Mens elskeren besøger konen, kommer manden uventet hjem, og hun få elskeren til at skjule sig i en stor krukke. Læs selv, hvordan konen på snedigste vis reder situationen og får gennemført sit forehavende med elskeren.

En anden kendt historie er Griselda, der handler om en meget tålmodig kvinde. Hun vinder gennem sin tålmodighed sin mand tilbage. Han har i virkeligheden bare besluttet at sætte hende på prøve. Interessant i denne sammenhæng og i en del af de andre noveller, er fortællerkommentarerne til fortællingerne:

“Jeg vil dog ikke råde nogen til at efterligne ham, for det var en stor skam, at det endte godt for ham.”

Læs selv disse forunderlige, spændende og tidløse noveller. De er i Uffe Harders oversættelse let tilgængelige og ret mundrette i forhold til moderne dansk. Og så indeholder de almindelig visdom, som vi alle kan forholde og til og måske endda lære noget af. Et oplagt valg til det kommende efterårs mørke aftener, og hyggelige stunder.

Giovanni Boccaccio: Dekameron, Hoff & Poulsen, 27. september 2019, oversat af Thomas Harder, to bind, illustreret, 640 sider + 488 sider