Anton Vinther: Kosmonaut
Ud over at være det russiske ord for astronaut betyder “kosmonaut” at rejse i kosmos. En yderst velvalgt titel til dette meget kunstneriske og smukke grafiske værk, der tager os med på en forunderlig rejse i både de indre og de ydre universer.
“Kosmonaut” er ikke en grafisk novelle i gængs forstand, men en kunstnerisk skildring af tanker og drømme. De smukke og detaljerede tegninger er så sanselige, at man får lyst til at forsvinde i dem, for at kunne nyde hver eneste vinderlige detalje. Ligesom når man jagter en drøm eller forfølger en tanke. Naturen folder sig ud i al dens pragt, og får lov til at fylde vores sind med glæde og harmoni.
Værket udforsker både spiritualitet, filosofi og tegnekunst på et meget højt niveau. Anton Vinther nævner selv de surrealistiske kobberstik af Pieter Bruegel, Louise Borgeois og Claus Deleuran, som inspirationskilder. Et fornemt selvskab, som værket rent faktisk tåler sammenligning med. Tegningernes virtuose detaljerigdom kontrasteres af en legende naivitet, der hele tiden drager og pirrer beskueren. Og på alle måder maner til fordybelse.
På den måde udtrykker illustrationerne smukt Anton Vinthers budskab – at nærvær og naturen på alle planer er essentielt for mennesket:
“Vi har skabt nogle byer og og nogle liv, som mange føler sig fremmede over for. Jeg tror, vi ville blive roligere og gladere, hvis vi prioriterede nærvær højere både som individ og som samfund. Personligt ville jeg også synes det var rart, hvis vi droppede alle de biler og i stedet for plantede en masse træer i byerne. Træer er gode til at lære os nærvær.”
Som naturelsker er jeg langt hen ad vejen fuldstændig på bølgelængde med Vinthers tanker. Der findes næppe noget mere vidunderlige end at sætte sig under en trækrone og lade roen indfinde sig og drømmene drive. Naturen maner til ro og fordybelse. Og det gør “Kosmonaut” også.
“Kosmonaut” er en malerisk og magisk tankepause, som henvender sig til alle, der holder af nærvær, natur og drømme. Og hvis man er nysgerrig på, hvordan det harmoniske sind ser ud – så kan man finde ud af det i denne personlige perle af en bog.
Mit eneste ankepunkt imod bogen er, at de mesterlige tegninger fortjener at blive trykt i et langt større format. Så ville detaljerigdommen kunne folde sig langt mere ud, og få den plads den fortjener.
Anton Vinther: Kosmonaut, Fahrenheit, 28. april 2020, 52 sider.