Jeg elsker simpelthen denne gotiske måde at opbygge stemninger på, og den måde hvorpå forfatteren inddrager naturen til at sætte nogle meget tydelige rammer, sådan at naturen påvirker menneskene i fortællingen, men også selve stemningen i historien. For mig er det en af de bedste måder at skabe et mørkt og uhyggeligt univers.

Man kan forestille sig, hvordan de oprindelige læsere forundredes og blev draget af de mange antydninger og beskrivelser af grev Dracula og vampyrernes væsen. Abraham “Bram” Stoker skabte Draculamyten, omend vampyrfortællinger er ældre. Det er også ganske tydeligt, når man læser Dracula, at alt dette var ukendt område for samtidens læsere. Her er lagt stor vægt på de gradvise antydninger og de nære beskrivelser.

Jonathan Harker er nyudklækket sagfører, og han rejser til Transsylvanien for at hjælpe grev Dracula med at købe hus i London. Han må blive længere end forventet, og han opdager snart, at han er fange på slottet, og at hans vært er vampyr og har andre vampyrer i sin magt.

Sideløbende hører vi om Mina og Lucy, der begge er ved at skulle giftes. Lucy falder snart offer for Dracula, efter denne er ankommet til London under mystiske omstændigheder. Da hun dør, vågner hun som vampyr, og gruppen af venner, anført af professor Van Helsing, må finde Lucy som vampyr og dræbe hende, og derved redder de hendes sjæl.

De påtager sig nu missionen om at stoppe og dræbe Dracula, inden han kan sprede sin vampyrgift videre ud i verden. Da Mina, Jonathans kone, bliver bidt og selv drikker af Draculas blod, bliver gruppens dedikation desto stærkere. De jager vampyren på flugt ud af London og hjem mod hans borg i Transsylvanien, hvor de må opsøge den endelig konfrontation.

Uhyggen og faren er allestedsnærværende og tydelig, og vi lever os straks ind i universet og historien, der er fuld af mystik og antydninger. Selvom tempoet er ret langsomt og beskrivende, er spændingen og indlevelsen stadig høj.

Oversættelsen her af Benny Andersen er ganske flot. Sproget har en troværdig stil, der kombinerer samtiden og det moderne. Flowet er godt, og de mange sproglige billeder, som Stoker brugte, synes at fungere rigtigt fint på dansk. Også selvom jeg til at starte med blev forvirret over hollænderen Van Helsings dårlige grammatik.

Dracula er en gyserklassiker, som man næsten bør stifte bekendtskab med som fan af gys eller gotisk litteratur. Det var en langsom læseoplevelse for mig, men jeg var optaget af den fra start til slut.

Bram Stoker: Dracula. Oversat og på dansk ved Benny Andersen. Gyldendal, februar 2020. 599 sider.