// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Charlotte Nicole Davis: Good Luck Girl
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Amerikansk, Debutant, Fantasy, Roman, Spænding, Ungdomsroman, Young adult

Charlotte Nicole Davis: Good Luck Girl

Skrevet af den 29. marts 2020 – 07:08Ingen kommentarer

Good Luck Girls er Charlotte Nicole Davis’ debutroman. Den er fuld af håb og fortvivlelser, had og kærlighed, og så er den velskrevet.

Fem unge piger stikker af fra et glædeshus, da Clementine på sin 16-års fødselsdag skulle have sin første kunde, på sin såkaldte Lucky Night. Men i stedet for at gå i seng med ham, panikker hun og slår ham ihjel. Uheldet vil, at manden var søn til en af de mest magtfulde mænd i Arketta. Snart er de fem jaget vildt, mens de flygter nordpå, uden at vide hvem de kan stole på. Selv da de møder Zee, en anden støvblod, sidder frygten og mistroen så dybt i dem, og især Aster kan ikke ryste af sig, at han skjuler noget. ´

Der er mange associationer til slaveriet i USA i denne western fantasyfortælling. Vi ser det blandt andet med det hemmelige netværk af underjordiske tunneller, der skal føre de flygtende støvblodsfolk i sikkerhed. Støvblodfolket er underlagt de renblodede og adskiller sig fysisk ved at have fået fjernet deres skygger for mange generationer siden.

Derudover har bogen elementer og en følelse af steampunk i dele af romanen. Det kommer ikke så meget til udtryk ved alle mulige opfindelser og teknologi, men mere i forholdet mellem naturen og storbyen. Her kan man fornemme en reference til den datidige forskel mellem de landlige sydstater og de nordlige storbyer med New York som repræsentant for progressive tanker om ligestilling og ophør af slaveriet.

Det fungerer rigtig fint, at der bruges udtryk som “ildfødder”, “skorpionerne” og støvblodsfolk. Det giver en indfødt naturreligiøs-stemning til fortællingen. Hvor mange i vores historie har talt om ånder og væsner i skoven og i bjergene for at skræmme og opdrage, så er disse elementer helt virkelige i dette univers. World buildingen fungerer rigtig godt og virker meget troværdigt, og det må delvis tilskrives, at historien netop lægger sig så tæt op ad slaveriets fænomener og folkelig overtro.

Derudover er persongalleriet rigtig godt. Og endnu mere er pigernes, især Asters, reaktionsmønstre og arrede adfærd troværdig og stærk. Selvom det kan irritere en, at Aster eller Violet er så stædige og dystre, så er det så meget mere realistisk, når de to piger på omkring 17 år har været prostituerede, siden de fyldte 16 år. Deres tillid til omverdenen og især til mænd er nærmest ikke eksisterende. Man forstår deres smerte og deres bitterhed.

Good Luck Girls er en sand pageturner. Spændingen og tempoet er højt, og det samme er indlevelsen. Jeg vil virkelig gerne anbefale alle at læse denne roman. Det giver mening, når forlaget har beskrevet den som en blanding af Westworld og A Handmaid’s Tale.

Charlotte Nicole Davis: Good Luck Girls, på dansk ved Betty Frank Simonsen, Gyldendal, 341 sider, januar 2020

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.