’Latter i mørket’, som Turbine har udsendt i sin klassikerserie, foregriber på flere måder Nabokovs berømte roman ’Lolita’. Denne var så kontroversiel, at intet amerikansk forlag ville røre den i midten af 50’erne. I stedet måtte Nabokov til Paris for at få den udgivet. Og ok, en voksen mand, der er besat af en 12-årig pige og turnerer rundt med hende i USA var sikkert hård kost i datidens puritanske USA. I dag regnes ’Lolita’ af mange som et af det 20. århundredes litterære mesterværker.

Handlingen i ’Latter i mørket’ er hensat til 1930’ernes Berlin. Der er ingen social kontekst i forhold til politisk uro, nazisme eller jødeforfølgelse, ud over at man en gang i mellem hører lidt om borgerkrigen i Spanien. Det er kærlighedshistorien, som er i centrum, og måske er samtidens dramaer udeladt for at give fortællingen en universel karakter.

Pigen Margot udløser den helt store eksistentielle krise i den midaldrende Albinus’ liv. Han er en respektabel borger, filmskaber samt kunst- og litteraturkyndig. Og så betyder en anselig arv, at han er velhavende. Margot, som kun er 17-18 år, slår benene væk under ham. Som et møl tiltrækkes af en flamme, tiltrækkes Albinus af Margot. Han er ikke den første, som har mærket hendes fortryllende effekt, og hun tager ganske godt for sig, af de mænd, som byder sig til.

Albinus har noget, hun meget gerne vil have fat i. Adgang til filmverdenen og til et socialt lag, hun kun kender som en drømmeverden. Det går stærkt, for Albinus’ kone opdager affæren, og Albinus drager af sted med sin prinsesse. Med sig har de en amerikaner, som Albinus tror er homoseksuel, men Margot ved bedre. Historien udvikler sig til et barskt trekantdrama med vidtrækkende konsekvenser for alle involverede.

’Latter i mørket’ er elegant skrevet og bidende ironisk i sine udleverende beskrivelser af Margot og Albinus. Akkurat som Lolita er Margot et projekt for bogens mandlige hovedperson. Hun er det uopnåelige, det flygtige som ikke kan fastholdes, hun er håbet om genfunden vitalitet. Men i modsætning til Lolita har Margot en kvindes bevidsthed og en fuldt udviklet seksualitet. Den bruger hun til at opnå sine mål, og det er den store forskel mellem de to værkers kvindelige hovedpersoner.

Turbine har fundet en klassiker, som kunne risikere at stå i skyggen af Nabokovs berømte og berygtede ’Lolita’, og den kan sagtens læses uden at kende noget til denne.

Vladimir Nabokov: Latter i mørket. Turbine, 236 sider. Oversat af Niels Lyngsø, marts 2020