I starten var der ingen, der ville vide af manuskriptet til Jonas Jonassons ”Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt”. De fem største svenske forlag sagde nej tak, og efter at det lille Piratforlaget udgav den, ville ingen anmelde eller omtale den. Og det må undre, idet det er en herlig og fuldstændig usandsynlig fortælling, der et år efter udgivelsen er udkommet i 350.000 eksemplarer i Sverige alene. Udlandet har også fået øje på bogen, selvom det igen holdt hårdt. Bogen blev først udgivet efter, at en begejstret læser sendte et eksemplar til sin datter, der havde fået foden inden for hos et spansk forlag. Romanen er nu solgt til udgivelse i 15 lande.

I et interview i Politiken vurderer forfatteren, at det måske er genren, der bremsede bogens gang hos forlag og anmeldere. ”Den hundredårige..” er således en skrøne, en herlig løgnehistorie om, hvordan flere af de store begivenheder i det 20. århundrede er drevet frem af den lidt naive og meget brændevinsglade Allan Karlsson. I et særdeles begivenhedsrigt liv når han at give de amerikanske forskere et helt afgørende input til fremstilling af atombomben – mens han serverer kaffe for dem som kantinemedhjælper i Los Alamos. Han når også at planlægge og afværge et attentat på Churchill i Iran, drikke dus med Stalin og Truman, redde Francos liv og sørge for, at Nixon for alvor får sat gang i atomnedrustningen i 70’erne. Det vrimler i det hele taget med statsledere, både fra Kina, Nordkorea, Frankrig og Sverige ud over de allerede nævnte.

Den fantastiske historie er skrevet med et sikkert greb. Handlingen kører i to spor; i det ene følger vi den hundredårige, der hopper ud af vinduet for at undslippe plejehjemmets fejring af den runde fødselsdag med deltagelse af borgmester, lokalmedier og orkester. På den lokale busstation snupper han en kuffert, der viser sig at indeholde 50 millioner kroner. Den pengefulde kuffert vil en kriminel bande særdeles gerne have retur.

I det andet spor får vi den kronologiske fortælling om Allans liv, der starter ludfattigt. I ungdomsårene giver arbejdet som stikirenddreng på Nitroglycerin AB’s fabrik ham uvurderlig viden om sprængstof. Denne viden går som en rød tråd gennem fortællingen, og redder ham gang på gang ud af livstruende situationer.

Bogens humor kan være grotesk, som eksempelvis når en af smågangsterne må lade livet under en elefantrumpe. Humoren har også en kant af politisk satire. Eksempelvis har en af Allans nye venner slået sig op på produktion af ferske kyllinger. De importeres fra Polen, og med indsprøjtet kryddervand kan de sagtens kaldes svenske – og meget velsmagende. Den gennemgående tone er underspillet og lun, og man kan ikke undgå at komme i godt humør, hver gang man tager romanen frem. Og det er jo ikke værst, her hvor efterårets mørke lister sig ind på os.

Jonas Jonasson, Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt, September 2010, Modtryk, 381 sider, Oversat fra svensk af Anders Johansen.