Allan Karlsson tog verden med storm, da han som hundredårig kravlede ud ad et vindue i protest mod plejehjemmets fejring af hans fødselsdag. Afsted gik det i en charmerende fortælling, hvor Allan Karlsson snart blev jagtet af forbrydere i det ene spor, mens hans begivenhedsrige liv blev rullet op i det andet.

Det var en litteratær blanding af svindlerkomedie, satire og skrønefortælling – en slags Olsen-banden møder Forrest Gump. Den aldrende herre havde nemlig både mødt Franco, Stalin, amerikanske præsidenter og mange andre af det 20. århundredes store personligheder. Allan Karlsson endte på Bali med stjålne millioner i en kuffert, og Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt solgte mere end 10 millioner eksemplarer i 45 lande.

Nu er Allan Karlsson tilbage, og han er naturligvis blevet et år ældre. Pengene er ved at slippe op, og han ender med at flyve væk fra Bali i en luftballon med sin gode ven, den alkoholiserede småsvindler Julius. Det går som det må gå, luftballonen falder ned, men de to mænd bliver heldigvis reddet af et nordkoreansk skib i det indiske ocean. Det viser sig, at skibet smugler uran til Nordkoreas atomvåbenprogram og for at redde livet må Allan Karlsson foregive at være atomforsker… og så går det ellers derudaf igen. Denne gang er hans ærinde at redde verdensfreden, men undervejs skal han lige drive en begravelsesforretning, udsættes for mordforsøg af en nazist og meget, meget mere – foruden at møde både den svenske udenrigsminister Margot Wallström, Donald Trump, Angela Merkel og tyske spioner og diplomater.

Er det så underholdende? Ja da.

Er det godt? Tjah..

Den hundrede og et-årige… er på ingen måder lige så god som første bind. Den mangler den friskhed og den originalitet, som første bind havde. Jeg husker det, som jeg grinede højlydt adskillige gange i bind et, og det gjorde jeg bestemt ikke her – jeg trak allerhøjest på smilebåndet. Det er som om iderigdommen ikke har været helt så stor denne gang. Jeg medgiver gerne, at det kan være svært at lave satire på et tidspunkt, hvor verdens ledere står i kø for at gøre sig selv til grin, men Den hundred og et-årige mangler alligevel skarphed. Det er nemt nok at gøre grin med svenske nazister og Trump, men det er måske også for nemt. Det bider ikke rigtig og ved at flytte skrønedelen af fortællingen til nutiden mister den faktisk troværdighed. Jeg er ikke sikker på, at man gjorde Allan Karlsson en tjeneste ved at lade ham fylde 101.

Den hundred og et-årige, der tænkte at han tænkte for meget er letbenet underholdning, men hvis man trænger til det, så skal man ikke holde sig tilbage. Jonasson skriver flydende og let, og man kommer hurtigt igennem de knap 400 sider. Det er god ferielæsning, men ikke nødvendigvis en bog man husker så længe som første bind.

Jonas Jonasson: Den hundred og et-årige, der tænkte at han tænkte for meget. 376 sider, Modtryk. Oversat af Lilian Kingo, udkommer 22. november 2018