Erlend Loe: Helvede
“Rakel havde haft et hårdt år, men hun var ikke ked af det, men lidt ked af det var hun nu alligevel. I ulige uger havde Rakel en masse tid, som hun ikke vidste, hvad hun skulle bruge til. Men en have havde hun. En lille have, en brugt spade, og alt for megen tid.”
Rakel nærmer sig hastigt de 50. Manden er stukket af med en yngre model med en perlende latter. Rakel flytter fra huset og ind i et rækkehus med sine nu 2 delebørn. Hun forsøger at få livet til at fortsætte og graver et bed i haven. Her støder hun på en lem og snart viser det sig, at der er en trappe ned til Helvede.
“Stressrelaterede tilstande prægede den tid, der fulgte. Ungerne blev informeret og var naturligt nok ikke specielt glade for situationen. De ville have foretrukket, at alt var som før. En ny partner foruroliger børn. Og faktisk også voksne. Der bliver rigeligt med foruroligelse til alle.”
I Helvede møder Rakel Satan. Han har musearm og rygproblemer på grund af for meget stillesiddende arbejde. Han er anderledes. Ikke specielt pæn. Men hun synes om ham og inden hun ser sig om, har hun købt et 10 turskort til Helvede, så hun kan se ham igen.
Vi hører om, hvilke typer af forbrydelser og forseelser, der sender folk i Helvede og om hvilke straffe de udsættes for. Det er lidt opremsende uden at være ret spændende. Vi hører om Satans liv i Helvede og om det arbejde han udfører, men Satan fremstår slet ikke så charmerede og tiltrækkende som Lucifer gør i Netflix-serien af samme navn. Men det afspejler måske bare virkeligheden, vi forstår jo ikke altid venners valg af partner.
Men hvis man kan se bort fra, at Satan er Satan og bor i Helvede og blot ser ham som Rakels nye kæreste, er romanen en lidt tynd historie om stormende begærlig forelskelse, om bøvl med at ses i de uger, man har børn og om den opslidende venten på, at den anden sender en længe ventet sms. Helvede er ok hurtiglæst underholdning og klart stærkest på måden forfatteren skriver på, men den korte roman er bestemt ikke hans stærkeste udgivelse.
Mange kender forfatteren fra romanerne om Doppler. Jeg har selv været begejstret for romanerne Kvinden flytter ind (om parforhold), Status (om en hævngærrig forfatter der føler sig forbigået), Stille dag i Mixing Part (ægteskab i krise) og Muleum (om sorgen over tab af forældre). Erlend Loe skriver med humor (nogen gange lun, andre gange morbid) og er virkelig god til at skildre relationer (især mellem mænd og kvinder.)
Vi har også anmeldt hans roman Dyrene i Afrika.
Erlend Loe, Helvede, Gyldendal, 136 sider, Marts 2020, På dansk ved Susanne Vebel, Illustrationer af Kim Hiorthøy