Nick Clausen: Spøgelseshvisker
Som udgangspunkt er jeg fan af disse interaktive bøger, og det er jeg også her, hvor man selv skal vælge handlingsforløbet. Spøgelseshvisker er Nick Clausens seneste gyser, og denne gang har man så selv indflydelse på handlingen.
Du er en spøgelsesjæger, eller du foretrækker at blive kaldt spøgelseshvisker, og du er blevet kaldt ud på et job af en 14-årig dreng. For et par år siden var der en hændelse på den lokale skole under et Luciaoptog, hvor der udbrød brand, hvor nitten elever og en lærer omkom. Men spøgelserne af de døde børn lurer stadig i skolebygningen, og nogle gange ses de vandre omkring i byen. Dit job er nu at uddrive spøgelserne og undgå at dø undervejs.
Men jeg nåede da at dø tre gange, inden jeg fik klaret missionen. Det kan vel ses som en succes for både læseoplevelsen og for selve bogen. Den har udfordring, og man skal træffe nogle snævre valg indimellem, som nogle gange kan være svære at forudse konsekvenserne af. Igen en god ting ved bogen.
Stilen er i tråd med tidligere bøger fra Clausens hånd. Den er let læst, så den egner sig også til de yngre læsere. Endnu en gang fik jeg lokket min 11-årige søn til at testlæse en Clausen-bog, og han var mere end tilfreds med bogen, der var spændende.
Og det kan jeg give ham ret i. Clausen er god til at opbygge et spændende forløb med ganske få ord, og det oplever vi netop i denne bog. Det hjælper også på spændingskurven, at der hele tiden er en reel fare for at dø og at måtte starte forfra, hvis man vælger forkert. Det er måske ikke ved hvert eneste valg, at der er en 50/50-risiko for at dø, men procenten er ganske høj.
Jeg vil gerne anbefale denne gyserbog til alle de unge gyserfans. Den kan vel også læses af os ældre gyserfans, men så er det en hurtig læseoplevelse. Det er en af de hurtigere læste bøger, men den fænger og har den typiske Clausen-ånd over sig.
Læs blandet andet anmeldelsen af den forrige Clausen-roman her.
Nick Clausen: Spøgelseshvisker. Forlaget Facet, 2020. 82 sider.