“Min gamle Nokia-mobil fortsætter sin ringen. Jeg tæller. Sytten, atten, nitten gange. Jeg tænker på, hvordan hendes mobilsignal trænger gennem værkstedets vægge og loft, fortsætter videre op gennem bøgetræets grene og den gråmelerede tåge, der hænger over gårdspladsen.”

Den danske kunstner Bjørn Poulsen er en af Danmarks væsentligste billedhuggere. Han er især kendt for sine pågående og på mange måder overrumplende skulpturer, der ligger i spændfeltet mellem det velkendte og det fremmede, det universelle og det nære, det lette og det tunge. Helhederne brydes, der bygges op, og vores fantasi pirres.

Nu debuterer Bjørn Poulsen med romanen Opkald fra Mælkevejen, som er en meget smuk og gribende fortælling om livet med en skizofren mor. Men det er også en fortælling om kunst, klasseforskelle og krige. Og om at forstå. Om at forstå sindet på godt og ondt. For det syge sind har mange former i Bjørn Poulsens fortælling, der raffineret lægger sig i spændet mellem det autobiografiske og det essayistiske fortællegreb.

Gennem en lang række erindringsglimt, der elegant veksler mellem romanens nutidsspor, hvor Bjørn besøger sin mor på hendes uhumske bosted, og familiens nomadelignende liv i 1960’erne og 1970’erne, materialiserer der sig en meget stærk fortælling om et usædvanligt liv med lige dele omsorgssvigt og klassisk dannelse.

Vi følger Bjørn gennem hans turbulente opvækst. Hans mor voksede op på et gods i Sverige, og var arving til en mindre formue. Hun bryder for alvor sammen, da Bjørn er cirka 11 år. Hendes sygdom gjorde hende dybt apatisk, og hun orkede ikke at tage sig af de daglige pligter:

“Døren til køkkenet var altid lukket. En dag åbnede jeg den, og en sødlig kvalm stank slog mig i møde, bordene og vasken var fyldt med stabler af gryder, pander, tallerkener, kopper og glas, brunlige og muggrønne belægninger bredte sig henover madresterne og mælkeskjolderne. Overalt var der fluer…”

Derfor vælger hun flytte på hotel med Bjørn og hans søster, og hendes formue gør, at det store omsorgssvigt ryger fuldstændig under radaren. I løbet af 5-6 seks år bor familen på omkring 20 forskellige hoteller. Undervejs kommer Bjørn på Herlufsholm Kostskole, hvor han bliver mobbet på det groveste. Det er svært at blende ind, når de basale hverdagsaktiviteter som at gå i bad og skifte tøj ikke er lært. I perioder er livet så svært at selvmord overvejes.

Bogens pointer perspektiveres raffineret og begavet med både Nietsche, krigsteori og filosofi. Det giver den medrivende og personlige historie et universelt lag, som jeg finder dybt interessant.

Læs bogen og bliv klogere på mennesket, sindet og livet generelt.

Opkald fra Mælkevejen er i sit tema med den voksne forfatter og fortællers blik på sin opvækst med særligt fokus på moderens rolle, i familie med bøger som Fruen af Malene Lei Raben og Den, der lever stille af Leonora Christina Skov, men kræver noget andet af sin læser.

Bjørn Poulsen (f. 1959) er anerkendt billedhugger med en lang række af udstillinger bag sig. Han har skrevet en del esssays, og romanen Opkald fra Mælkevejen er hans skønlitterære debut.

Bjørn Poulsen, Opkald fra Mælkevejen, Lindhardt og Ringhof, Februar 2020, 352 sider.