En skole i England lammes fuldstændig, da den udsættes for et voldeligt angreb. Politiet har tre timer til at forhindre tragedien, og imens venter elever, lærere og forældre i frygt for, hvor det hele ender. Tre timer er en roman, som desværre er alt for aktuel.

På en iskold novembermorgen ånder alt fred og idyl på en lille frisindet skole, der ligger afsides midt i en stor skov i England. En del af de store elever gør sig klar til at øve årets skolestykke Macbeth i skolens teater, mens andre har undervisning i Nye Skole og Gamle Skole. De små elever starter dagen i Lille Skole, og nogle af dem er så heldige at skulle i keramikværkstedet.

Men idyllen spoleres, da der sprænger en hjemmelavet bombe i skoven tæt på skolen. De, som hører braget, tror, at det er fyrværkeri. Men Rafi, en syrisk flygtning, som har oplevet bomber og krig, opfatter lynhurtigt, at noget er helt galt og styrter afsted til Lille Skole for at få sine lillebror, Basi, i sikkerhed. Han får samtidig alarmeret rektoren, som tager ham alvorligt og alarmeret politiet.

Da den første politimand ankommer, bliver han beskudt ved indgangsporten og må søge ly i portbygningen. Alle søger nu tilflugt bag barrikaderede døre, mens de kan høre manden med pistolen gå rundt på gangene. Han gør tilsyneladende intet forsøg på at komme ind i klasseværelserne, og mens eleverne lytter til hans skridt, stiger frygten blandt dem. Eleverne i teatret er derimod i sikkerhed og forsøger drive angsten væk ved at gennemspille Macbeth, som på flere måder afspejler situationen på skolen.

Udenfor kæmper politiet for at finde ud af, hvem der har angrebet skolen og hvad motivet kan være, samtidig med at de skal berolige de mange forældre, der frygter for deres børns liv. På nettet finder politiet information, der antyder, at de kun har tre timer til at redde skolen fra et blodbad.

Tre timer er en roman, der kryber ind under huden. Lupton har skrevet den i nutid, hvilket gør, at man næsten føler, man er der selv. Man kan mærke frygten, den iskolde snestorm, der pisker om skolen og besværliggør politiets arbejde, og forældrenes panik. Jeg synes dog, at den visse steder trækker lidt i langdrag. Den er på ingen måde hæsblæsende, selvom uret tikker ubønhørligt nedad. Til gengæld er beskrivelsen af elevernes mod og kærlighed til hinanden stærk og rørende. Plottet syntes jeg var rimelig nemt at gennemskue, men spændingen blev alligevel bibeholdt til det sidste. Hvis du leder efter action, er dette ikke bogen for dig, men er du til realistisk psykologisk uhygge og spænding, kan Tre timer anbefales.

Læs også vores anmeldelse af Luptons første bog, Søster.

Rosamund Lupton, Tre timer, Forlaget Turbulenz, 431 sider, oversat af Jacob Giese, februar 2020