Alexander Roy: The Driver
Da Alexander Roys far ligger på sit dødsleje indvier han endeligt sønnen i hvad han egentligt lavede i de 25 år han aldrig havde delt med sine sønner: Gaderæs. Dog ikke den slags hvor sænkede familiebiler, blanke fælge og omvendte kasketter er i flertal – men den ægte, vanvittige slags som ”Ud og køre med de skøre”-filmene er bygget på.
Den tilståelse og et par tågede henvisninger til eksistensen af hemmelige undergrundsløb griber efter farens død Alexander Roy, som indtil da ikke har haft noget særligt fokus i sit liv. Nu gribes han i stedet af en næsten uforklarlig trang til at leve hans fars drøm ud og sætte rekorden for den hurtigste tid tværs over USA. En rekord der dengang var på 32 timer og 7 minutter. Rekorden kræver ikke alene en høj hastighed men også en uangribelig plan – og så held eller dygtighed nok til ikke at blive stoppet en eneste gang for at overtræde færdelsloven.
Så Alexander Roy sætter sit liv på standby i flere år, modificere en brugt BMW M5 med laserskannere, politiradioer, frekvenstabeller og for at gøre det helt flamboyant: udstyrer bilen med tyske politibemaling og sig selv med tyske politiuniformer under navnet Team Polizei.
Stilen, køreevnerne og evnen til at improvisere får Alexander Roy ind i Gumball-løbene hvor hans ydmyge BMW M5 ikke kan matche Porscher, Ferrarier eller store Mercedes sportsvogne, men hvor hans frækhed og resultater placerer ham som medlem af den elite der officielt ikke findes, men som kører Gumball for at vinde.
Det er de år som medlem af en lille elite af verdens bedste illegal-rally-topkørerer, løbene og rekordforsøgene som Alexander Roy beskriver i sin bog om perioden. Den er både godt fortalt, spændende og giver en interessant indsigt i de obskure Gumball-løb, der også af og til krydser Europa. Her er der også rigeligt for grej- og bilentusiasten, når Roy gennemgår hvordan der går seks måneder med forberedelse af et løb inklusiv at lære procedurer, frekvenser og typiske fartfælder hos det lokale politi.
Heldigvis går The Driver ikke op i bil- eller grejsnak selvom det findes i bogen. Men i stedet kan bogen læses som et lærestykke i hvordan en mand kan gå ind i et emne, gøre det til sit gennem et monomant fokus og holde det fokus uanset omkostningerne for venner, familier, økonomi og kæreste. For nok er illegalt rally et obskurt, irrellevant og stort set selvrefererende eksperticeområde, men Roy *må* mestre det i det ene vanvittig løb efter det andet. Og The Drivers styrke er, at Roy hele vejen holde øjnene åbne og reflekterer over sin vanvittige og farlige passion. Det er der heldigvis kommet en fed bog ud af.
Alexander Roy, The Driver, 326 sider, Oktober 2007, Forlag: Harpercollins.