Jeg har aldrig taget stoffer. Aldrig røget en fed. Ikke engang prøvet at ryge en cigaret til en fest. Har aldrig haft lyst eller behov eller mod. Altid fundet det dumt og uinteressant og farligt. Derfor er det også helt ukendt land jeg bevæger mig ind i sammen med romanes hovedperson og fortæller Helene.

Anderledes er det for forfatteren til denne roman. Simone Mørch Stjer debuterer med romanen S, og hun har leget med stofferne og romanen er delvist inspireret af egne personlige og faglige erfaringer.

S er romanen om 22 årige Helene og vi følger hende i løbet af et halvt år. Helene er vokset op i et almindeligt hjem i Nordsjælland, er droppet ud af HF og kærester med Sammi. Kollegieboligen røg, da hun opgav HF og nætterne tilbringes her og der. Hun er blandt andet tiltrukket af kokainens effekt og rus og snart er hun fanget ind i en uheldig hverdag. Behovet for mere og oftere stiger. Og i takt med det, må hun tage røven på dem hun kan lide for at skaffe penge. Hun bliver gradvist en ringere udgave af sig selv. Selvoptaget og usympatisk i takt med at stofferne overtager. Den selvindsigt har hun ikke, men forfatteren har.

Kæresten Sammi bor stadig hjemme hos sin mor. Han vil skændes, når han ryger for meget. Han græder, når Helene går. Han er impulsiv og typen, der straks kommer medbringende en machete, hvis fx Helene bliver forfulgt af en fremmed mand om natten i Emdrup.

Som sagt kender jeg ikke til brug af stoffer, aner ikke hvordan man skaffer det eller tager det. Men det fornemmer man under læsningen at forfatteren gør. Hun ved, hvad hun skriver om; turene rundt i byen, køb af stoffer, indtaget, rusen. Det er skildret troværdigt og realistisk. Og dermed er romanen en relevant invitation ind i en verden mange af os ikke kender. Romanen kryber dog ikke ind under huden på én som Nordkraft (De gyldne Laurbær, 2003) af Jakob Ejersbo gjorde.

Til gengæld skriver romanen sig direkte ind i den aktuelle debat og fokus der er på unge mennesker og forbrug/misbrug af stoffer. På DR3 kan du lige nu følge veninderne Nadia og Bess i ungdomsserien Noia, hvor de fester rundt i en stor rus. Og i avisen Politiken står flere bekymrende og magtesløse forældre netop nu frem og fortæller om deres børn og unges stofforbrug.

S er en fin debut. Romanen hylder ikke forbrug af stof. Og fordømmer heller ikke. Stoffet skildres rimeligt neutralt og nøgternt og som det formentlig er. Og det giver plads til læserens egen oplevelse af værket.

Simone Mørch Stjer (f. 1986) er født i Svendborg, bor i dag i København. Hun hun arbejdet fra 2013 – 2019 på et herberg for hjemløse kvinder på Vesterbro. Arbejder i dag som projektleder indenfor hjemløseområdet i en privat organisation.

Simone Mørch Stjer, S, Januar 2020, 256 sider, Gyldendal.