Yu Hua er en af Kinas mest kendte forfattere. Han er vokset op under kulturrevolutionen og er en usentimental og kritisk skildrer af det kinesiske samfund. Han har skrevet mesterværker som Den syvende dag, At leve og En virkelighed. Brødre er ifølge bagflappen en moderne klassiker i kinesisk litteratur. Det forstår jeg faktisk ikke. Det vender jeg tilbage til.

Brødre er en moppedreng af en roman, der strækker sig over fyrre år og med et vidtfavnende persongalleri. I centrum står Glatskalle Li, der i første kapitel sidder på et guldtoilet og drømmer om at bruge sin formue på at rejse ud i rummet. Det er meget godt nået, når man tænker på at Glatskalle Lis far som ung druknede i en latrin fordi han gerne ville se på kvinderøve.

Glatskalle Li er sin fars søn, men hans mor gifter sig igen efter faderens død. Hendes nye mand bringer en søn ind i forholdet, Song Gang, og de to drenge vokser op som tætte brødre. De har brug for hinanden, for hjembyen Liustad er en rå og fattig by i et råt og fattigt samfund, bygget på ydmygelser og manglende respekt for mennesker. Snart rammer kulturrevolutionen Liustad, og ingen kan vide sig sikker. En mand kan den ene dag marchere forrest i optoget med den røde fane, for blot dagen efter at stå med et skilt om halsen og bøjet hoved foran skolen som klasseforræder.

Alt ondt kommer til en ende, således også den røde plage. Ud af støvet rejser sig et nyt Kina, et anderledes Kina, hvor volden måske er gemt mere væk, men hvor respekt for det enkelte menneske ikke er blevet større. Nu gælder det bare andre mål, for enhver er sig selv nærmest, og Liustads befolkning glemmer hastigt deres revolutionære sindelag for at kaste sig ind i forretningslivet. Det koster dyrt, ikke mindst for dem, der ikke forstår at springe på toget i rette tid. Samfundet ændrer sig, men menneskets natur gør ikke.

Glatskalle Li og Song Gang gennemlever dette på hver deres måde. Glatskalle Li er den brutale, udfarende mand, mens den blide Song Gang med digterdrømmene har svært ved at sætte sig igennem. De ender selvfølgelig med at forelske sig i den sammen pige, byens skønhed Lin Hong, hvis røv Glatskalle Li har iagttaget på et af byens latriner, dog uden at drukne ligesom sin far.

Generelt er der mange røve, meget lort og meget sex i Brødre. Det kan der siges meget godt om, men bogen mister sin charme undervejs, og bliver påtaget gakket i de alt for mange store og små begivenheder, den bliver dynget til i på de i alt 587 sider. Dermed mister den fokus i de mange mærkelige påfund som dens karakterer bliver udsat for og udsætter hinanden for. Bogens første halvdel er fremragende, mens den sidste halvdel er meget lang at komme igennem, og personerne bliver mere og mere utroværdige og dermed ligegyldige.

Det kammer faktisk helt over i en voldtægtsscene, hvor kvinden undervejs begynder at nyde det og derefter indleder en intens affære med sin voldtægtsmand. Så har forfatteren ramt bunden i kvindefjendskhed og bogen med. Brødre er udgiver på kinesisk i 2005, og det var jo en anden tid, som man siger, men selvom der sikkert er et publikum til den slags, er tiden sådan set også løbet fra det – selv for en ”klassiker”.

Hvis du gerne vil læse Yu Hua, så anbefaler jeg i stedet Den syvende dag som vores anmelder Jane har anmeldt eller En virkelighed, som er en ond bog, men velskrevet og skarp.

Yu Hua: Brødre. 587 sider, Klim. Oversat af Sidse Laugesen, 2019