Fay Weldon: En hun-djævels død
Hun-djævlen Ruth Patchett er tilbage, genfødt gennem Fay Weldons skarpe sprog og humor, nu boende i et tårn. Det er en del år siden, vi har mødt hende sidst, for den første bog En hun-djævels bekendelser er fra 1983. Hun er også blevet ældre, hele 84 år, men hun kæmper stadig for ligestilling og kvindefrigørelse i sin organisation Institut for Kønnenes Ligeværdighed, IKL. Hun er direktør og er så småt begyndt at se sig om efter en værdig kvinde, der kan overtage posten.
Måske skal det være hendes unge assistent Valerie Valeria, som har masser af idéer, er initiativrig og fuld af gå på mod. På den anden side, er hun måske lidt for frisk med idéerne, som bl.a. indebærer en march mod solen, som ellers kun er noget hekse gør. Ruth er ikke glad for den march.
Hun er heller ikke glad for, at hendes forhold til hendes to døtre, er gået helt i hårdknude, så hun ikke ser dem, eller sine børnebørn, hvor den unge arbejdsløse fyr Tyler er en af dem. Det gik galt for mange år siden, da hun efterlod døtrene hos Bobbo, sin utro mand og hans nye elskerinde.
Hun er slet ikke glad for sin mand Bobbo, som hun vandt til sidst i den første bog, da hun blev af med hans elskerinde Mary Fischer. Det viser sig, at hun ikke er sluppet helt af med hende, for Mary befinder sig rundt om tårnet i form af et spøgelse og hun puster og suser og laver dårligt vejr.
Bobbo befinder sig også i tårnet, han er syg eller måske er han ikke? Han er i hvert fald blevet meget gammel og ondskabsfuld, og lever helt isoleret på Ruths nåde og barmhjertighed.
Valerie Valaria har sine egne planer. Hun forelsker sig i Tyler, og får ham lusket ind i tårnet på trods af, at han har det forkerte køn. Det er nemlig normalt kun kvinder, der må komme ind i IKL’s indercirkler. Han viser sig at være meget brugbar og bliver en brik, som hun kan modellere, som hun ønsker sig.
Der er tale om kønskamp, had og kærlighed, kønsskifteoperationer, forholdet mellem mødre og døtre, forholdet til en ex, utroskab, magtkampe og meget mere. Næsten så meget, så Fay Weldons budskaber kan drukne. Jeg var lidt bedre underholdt med En hundjævels bekendelser, og vil anbefale, at du starter med den. For selv om der er opsamlinger i hendes nye bog om Ruth, Mary og Bobbo, så er der også en del referencer til den første bog, som går tabt, hvis den ikke er læst. Og ellers er det bare om at nyde Fay Weldons humor.
Vi har tidligere anmeldt En hun-djævels bekendelser af Fay Weldon og Livet for let øvede af Fay Wledon og Majse Njor.
Fay Weldon, En hun-djævels død, forlaget HarperCollins, oversat af Anna Bridgwater, 380 sider, november 2019