Ahmen altså, tænk at der skulle gå så længe før jeg fik øjnene op for denne perle af en roman! Alle andre har læst den med stor ros, og det forstår jeg sørme da godt. Hvis du er en af de få, der endnu har læseoplevelsen til gode, kan jeg friste dig med, at den er rørende, spændende, crazy, virkelig velskrevet og godt bygget op.

Man kan tage fat i flere temaer i romanen. I starten af romanen er det særligt kærlighed mellem børn og forældre der er i fokus, og kærlighed til et fag/et håndværk. Senere er det temaer som sorg, tab og sygdom, der fylder. Men ikke på en måde, så det bliver tung læsning. Slet ikke, man opdager knapt nok, at det handler om de emner. Det er virkelig godt skildret, jeg er begejstret og overrasket over måden hun fortæller historien på.

“Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Jeg var der. Carl var der også, men ham opdagede de aldrig. Alt var anderledes dengang. Det var før, min fars ting var begyndt at fylde så meget, at vi ikke længere kunne komme ind i stuen. Og før min mor var blevet så stor, at hun ikke længere kunne komme ud af soveværelset. Men det var efter, at de havde meldt mig død, så slap jeg for at komme i skole.”

Liv vokser op på en lille isoleret ø sammen med sine forældre. Hun er dygtig til at skyde med bue og pil, hun kan læse, og hun elsker sine forældre. Hun har ingen jævnaldrende venner og ingen kontakt med andre end sine forældre. Når de holder jul hejses grantræet op under loftet, for så er der plads til mange af de hjemmelavede pakker under træet. Liv vokser op i en kærlig familie og trives. Måske. For der mangler noget. Skolegang fx. Og andet er der for meget af, fx. ting og sager. Men hvad ved en pige om, hvad der er normalt og hvad der ikke er, når man ikke har oplevet andet?

Og så er det en roman (som bagsideteksten også afslører) om mord, angsten for at miste, paranoia og om utilsigtet ondskab. Harpiks er virkelig en fremragende roman.

Ane Riel (f. 1971) har vundet Glasnøglen for Nordens bedste spændingsroman. Og spændende er nærmest en underdrivelse. Ane Riel debuterede i 2013 med Slagteren i Liseleje. Harpiks er solgt til foreløbig 21 lande og er filmatiseret med Sofie Gråbøl i en af de bærende roller. Filmen har premiere i Danmark til december. Om jeg skal se den? Ja det tror jeg nok!

Ane Riel, Harpiks, Lindhardt og Ringhof 2019 (oprindeligt udkommet på Tiderne Skifter 2015), 235 sider, August 2019.